Rally   13/04/17

Valentin og Kammersgaard i Polen og teste Opel Adam før den første TER-runde
26-årige Simon Vallentin, Gislinge, og 25-årige Ditte Kammersgaard, Kolding, var onsdag i Polen for at træne til deres første entré i den paneuropæiske TER-turnering; Tour European Rally series, der starter den 4.-6. maj med Transilvania Rally i Rumænien.
Den danske duo har meldt sig til start i det såkaldte TER2-felt for deltagere født den 1. januar 1991 eller senere, og det er der flere gode grunde til.

Dels for at få noget erfaring med rally i internationalt regi og dels for at stræbe efter de fordele, som en topplacering i TER2 kan indebære. - Vinderen får en fri start i den nye Hyundai i20 R5 med et professionelt team som back-up, så det er i sig selv noget at køre efter, pointerer Simon Vallentin, der sidste år vandt DM i Gruppe E og vandt Opel Corsa OPC Cup.


Simon Vallentin fik ved onsdagens test i Polen justeret den R2-trimmede Opel Adam, så den passer til hans kørestil, mens Ditte Kammersgaard fik vænnet sig til Simons køremåde og hvornår hun kan koncentrere sig om at læse noter uden at se op og fremad.
(Foto: Morten Dam - Specialpressen)

Går efter flere sejre i Opel Adam
I DM-finalen skiftede han til en lejet Opel Adam R2 fra det polske MSZ Racing i Warzawa og kørte sig til en andenplads i R2-klassen og en tredjeplads i generalklassementet. Et resultat som skabte respekt både i dansk rally og hos det polske MSZ-teams EM-kører Aleks Zawada, som var bistod teamet i DM-finalen. Og nu fortsætter Simon Vallentin sammen med Ditte Kammersgaard samarbejdet med det polske team i TER-regi.
Slutter den danske duo i Top 5, er den i det mindste garanteret en gratis og copyrightfree pro fessionelt produceret promotionvideo.


Simon Vallentin og Ditte Kammersgaard satser benhårdt på succes med den MSZ-trimmede Opel Adam i TER-serien.
(Foto: Morten Dam - Specialpressen)

Skal vænne sig til ny codriver
- Vi har med topfart kørt tur-retur på en 2,5 kilometer lukket teststrækning ved Klodzko nord for Warzawa. Den første gennemkørsel blev brugt til at finde den rette balance mellem bilen, terrænet og os selv, og i det følgende loop fik vi virkelig god fart på bilen, fortæller Ditte Kammersgaard og tilføjer:
- Undervejs i det første loop kom vi over en top og havde en kraftig udskridning som følge af forkert lufttryk og temperatur i bagdækkene, men det blev korrigeret inden det følgende loop, så bilen føltes mindre blød, men mere kontant og passende til Simons kørestil. I et ”Top H4“-svng slap den dog med bagenden, så vi tog en mindre afstikker ud på en flad mark.


MSZ-teamet sørger for materiel og service, resten er op til Simon Vallentin og Ditte Kammersgaard, når de starter i det første af seks tællende løb i TER-turneringen.
(Foto: Ditte Kammersgaard)

Området var overskyet, fugtigt og temperaturen omkring 7 grader, og efter et halvt hundrede kilometer testkørsel og eksperimentering med dækkene havde de fundet et passende set-up, og var kommet godt igang med samarbejdet i bilen.

- Simon skal også lige vænne sig til at få noterne leveret lidt anderledes og af en lysere stemme, end da han havde sin broder som codriver, konstarerer Ditte Kammersgaard.


MSZ-teamet sørger for materiel og service, resten er op til Simon Vallentin og Ditte Kammersgaard, når de starter i det første af seks tællende løb i TER-turneringen.
(Foto: Ditte Kammersgaard)

De får lejlighed til yderligere fintrimning af samarbejdet den 2. maj forud for notekørslen den 3. maj forud for den første TER-runde i Rumænien. Om der forinden bliver mulighed for at træne yderligere notekørsel er endnu uvist.

Vallentin Motorsport

Morten Dam
Specialpressen


 
Reklamer

Bruno Hansen Motorsport


Yokohama Advan dæk


H.I. Auto