Rally   13/06/17

Stort smil trods exit fra løbet
Det var lidt ambivalent, at kunne stå med smil på læben ved rallycentrum ved Ebberup hallen, trods en små dramatisk afkørsel på løbets femte hastigheds prøve, som gav exit fra løbet, men det havde en grund!!
Anderup El Rally, med byen Ebberup på Sydfyn som rally centrum, herfra skulle der køres 4 prøver, og de skulle køres to gange hver, og formålet med deltagelsen, var at finde og rytme både i kørslen og tiderne.

Magnussen Rallysport, havde trimmet deres Renault Twingo 1,6 16v, og teamet med Sebastian Magnussen/Tune bag rattet, og Michele Danielsen/Nykøbing Falster i codriver sædet var klar til og på opgaven.

Efter et par dage med meget vand i luften, så kunne Sebastian efter notekørslen konstatere, at prøverne var med tør asfalt, kun i et skov stykke der var noget af gruset blødt, men ellers leverede prøverne op til ’det fynske rally ry’, prøverne var krævende, med bugtede veje med masser af ’twist and turns’, højde forskelle, skæve toppe, og med hurtige asfalt passager. Vejene på Fyn er bygget op nærmest vertikalt og horisontalt, og svingene er umulige at ’kigge’ igennem, grundet det høje græs i vejkanten, og derfor krævede det stor præcision i noterne, de hurtige prøver drejede hele tiden, sving på sving i høj fart kræver gode noter, og de skal læses op med timing og stor præcision, nemt at skrive, sværere at udføre.

Men det gik over stok og sten, altså det gik forrygende, og det selvom Sebastian ved pausen ikke følte, at det gik særligt godt, så sagde tiderne dog noget andet, der var kommet mere ’ild’ i tiderne, og selvom Sebastian ikke kunne mærke et godt flow, SÅ var det der, og Sebastian og Michele havde aldrig før været tættere på klassens hurtigste mandskab, Jesper Borgaa Fischer/Flemming Pedersen i en hurtig Citroën Saxo. Der var mange afbrydelser, og dette gjorde ofte, at de måtte starte en prøve på kolde dæk, og især på SS1 og 5 gav det forsinkelser, og derfor havde Sebastian også nedskrevet i noterne, at svinget ved start skulle have ekstra opmærksomhed, det var her at flere mandskaber måtte udgå, efter mødet med en jordvold…

SS5 blev angrebet med stor koncentration, og alt forløb planmæssigt, MEN så skete der noget, som Sebastian ikke kunne forklare ved mål, for netop i det sving ved start, der sluttede løbet for de to i Twingoen.


Sebastian Magnussen, ’ Ned af et langt grus stykke, hvor vi forenden af dette skulle køre ud på ny omgang, der støvede det en del, så jeg bremsede absolut ikke for sent, men rullegruset, som bilen åbenbart accelererede på, og ikke bremsede på, overraskede mig, og selvom de sidste 40 meter var asfalt, så lå der så meget rullegrus der, og rullegruset som ’lå mellem’ asfalten og vores DMACK dæk er dårlig friktion, så vi kurede direkte ind i volden, og OVER den, og op på marken, dramatisk og udramatisk på en gang, det var dæleme træls at måtte udgå sådan!’.

SÅ trods dette, var der smil på ved mål, bilen har ikke taget de store skader, og hverken Sebastian eller Michele kom til skade, men træls at måtte udgå fra et løb, hvor der var kommet fart, saft og kraft i kørslen, men netop det at farten var der, det gav smil hele vejen rundt i.

Allan POST


 
Reklamer

Bruno Hansen Motorsport


Yokohama Advan dæk


H.I. Auto