4-timer   01/10/03

Klart mål med prinsens deltagelse
John Nielsen sigter langsigtet med prins Joachims start i DTC-racer
På overfladen kunne det måske ligne et PR-stunt eller en royal vennetjeneste, da Team Essex Invest tirsdag aften kunne offentliggøre, at Hans Kongelige Højhed prins Joachim, Møgeltønder, på søndag kører sit første løb i en racer fra Danish Touringcar Championship.

Faktisk er der et meget klart mål med motorprinsens deltagelse i det 4 timer lange Mini Le Mans, hvor han skal køre sammen med Casper Elgaard, Århus, og John Nielsen, England. Teamet satser nemlig på at komme til start på Le Mans med enten en Ferrari eller Porsche i GT-klassen, og her kan kørerbesætningen måske komme til at bestå af den royale racerkører, der skal igennem sin første prøve på Padborg Park.


(Foto: Birger Vilén)

"Jeg tror på Prins Joachim og ser ikke som det store problem at skaffe ham licens til at køre på Le Mans, hvis han gør det godt på Padborg Park og efterfølgende får masser af test og et enkelt løb i Le Mans-raceren," siger John Nielsen, der har fået en ny titel.

Da DTC-stjernen i søndags ankom til FDM Jyllands-Ringen, havde de spøgefulde mekanikere hos Team Essex Invest forsynet sideruderne på hans BMW 320i med teksten "Direktøren". Baggrunden var den, at Super John havde skrevet en tre-årig kontrakt med firmaet bag teamet, Essex Invest, hvis ejer Peter Halvorsen live på Zulu sprang bomben om teamets nye Le Mans-projekt. En nyhed, der kom noget bag på John Nielsens partner i selskabet RN Motorsports Ltd., Karsten Ree.

"Karsten meddelte mig tidligere på året, at han ikke ønskede at fortsætte samarbejdet, men jeg er ked af, at jeg ikke fik ham meddelt det ny projekt, inden det kom på TV," siger John Nielsen.

"Vi har haft et kanonsamarbejde i flere år med Dome, Panoz og senest DBA-Zytek på Le Mans og i USA, så det er da med vemod, at samarbejdet slutter nu. Det Karsten Ree har ydet, er enestående i dansk motorsport."

dtc-net.dk


Læs mere om:
  • 05/10/03 - Padborg Park - 4-timer

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto