4-timer   03/10/03

DTC-bil nummer 1
En mester, en svensker og en udenlandsdansker kører en Peugeot 307
På søndag vil Jan Magnussen, England, for første gang stille op i sin DTC-Peugeot 307 GTI med startnummer 1 på siden. Egentlig er det først fra 2003, at Big Mag som forsvarende mester er berettiget til at køre med det lave startnummer på sin bil, men allerede ved Mini Le Mans har arrangørerne valgt at gøre den gestus at give ham nummeret.


Jan Magnussen
(Foto: Birger Vilén)
Selv om Jan Magnussen i de første mange år af sin karriere helligede sig formelsporten, så har han sideløbende med sit engagement i Danish Touringcar Championship udviklet sig til at være én af verdens 5-6 bedste langdistancekørere. Specielt tilskuerne ved løbene for American Le Mans Series har nydt godt af Big Mags kørestil, der både har leveret underholdning og mange sejre.

Her i Europa har Big Mag også kørt langdistanceløb. Fem gange har han været til start på Le Mans, hvor han tidligere i år opnåede sit hidtil bedste resultat med en fjerdeplads, men også på FDM Jyllands-Ringen har han en enkelt gang kørt langdistanceløb. Det var i 2002, hvor han delte en Lotus Elan med Claus Damgaard, Århus, som desværre udgik.


Ronnie Bremer
(Foto: Birger Vilén)
Det er også fra Mini Le Mans-løbet på FDM Jyllands-Ringen, at bilens anden kører har hentet sin langdistanceerfaring. Her blev Ronnie Bremer, England, nemlig nummer ni i en Peugeot 206 S16 tilbage i 2001, men ellers er Bremer mest kendt som udenlandsdanskeren, der arbejder hårdt på at få et gennembrud i sin karriere via deltagelsen i det britiske Formel 3-mesterskab.


Jens Edman
(Foto: Birger Vilén)
Sidste mand i startnummer 1 er Jens Edman, Sverige. Med sin overraskende debutsejr i Öresunds Super Prixet sidste år på Ring Djursland og sin sammenlagte fjerdeplads i dette års Danish Touringcar Championship er svenskeren velkendt blandt det danske publikum. Jens Edman har i flere år arbejdet som professionel racerkører, men trods et meget omfattende CV, bliver det første gang, vi får ham at se i et langdistanceløb.

dtc-net.dk


Læs mere om:
  • 05/10/03 - Padborg Park - 4-timer

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport