4-timer   06/10/03

Flot andenplads
- til Carlsen og Schantz
Jesper Carlsen og Flemming Schantz lå på vinderkurs i 4 timers løbet på Padborg Park, men måtte tage til takke med andenpladsen i deres klasse efter et mislykket pitstop.

De to kørere, begge fra Varde, var dog jublende lykkelige for den flotte andenplads i løbet, der bød på hård konkurrence i alle fire timer.


(Foto: Motorsporten.dk)

I deres Peugeot 206 GTI, som Flemming Schantz også har deltaget i den store Yokohama Cup klasse med hele sæsonen, fik de kørt sig godt op fra startplaceringen som nr. fire.
På et tidspunkt havde de et forspring på fem minutter, men på grund af et fejlslagent pitstop, hvor bilen kom på banen for tidligt, inden de obligatoriske 6 minutter i pitten var gået, måtte makkerparret i pit en ekstra gang.
Det kostede dem sejren, men alligevel er der tilfredshed med andenpladsen i klassen og den samlede sjetteplads i hele feltet, hvor også DTC-kørerne deltog.

- Det var først og fremmest et sjovt løb, hvor vi overhalede rigtig mange biler, fortæller Jesper Carlsen, der ikke tidligere har deltaget i et langdistanceløb.


(Foto: Motorsporten.dk)

- Vi er meget glade for andenpladsen, men det er selvfølgelig lidt ærgerligt at vi satte sejren over styr, for vi havde virkelig et stort forspring. Bilen kørte virkelig godt, men det var af og til svært, fordi det regnede på nogle tidspunkter, siger Jesper Carlsen.

Resultat:
Plac.J. Magnussen
Kører
MærkeTidOmgange
1. J. Magnussen
J. Edman
R.Bremer
Peugeot 307 4:00:49,322 177
2. J. Møller
M .Pedersen
J. Sylvest
Peugeot 307 4:00:50,026 173
3. J.Nielsen
HKH.Prins Joakim
C.Elgaard
BMW 320 4:01:20,535 173
4. P. Andersen
M. Outzen
Ferrari 348 GT 4:01:19,387 167
5. P.Poulsen
P.Rasmussen
Renault Megane 4:01:34,811 167
6. F.Schantz
J.Carlsen
Peugeot 206 GTI 4:01:43,403 166

InGearMedia


Læs mere om:
  • 05/10/03 - Padborg Park - 4-timer

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport