Formel Renault Scandinavian Cup   30/05/04

Joakim Frid vikarierer for Carlsen
Formel Renault Scandinavian CupSvenske Joakim Frid, der debuterede i Formel Renault for Grand Prix Tours Racing sidste år, er tilbage i serien i weekendens runde på Karlskoga, hvor han kører Jesper Carlsens racer.

Grand Prix Tours Racings drager i denne weekend til den svenske Karlskoga bane, for at deltage i næste afdeling af FR2000 Nordic Cup. Teamets faste kører Jesper Carlsen er forhindret i at deltage, og det var oprindeligt meningen, at den regerende Formel Renault mester - og nuværende DTC kører - Tom Pedersen skulle køre bilen i stedet for Carlsen. Desværre døjer Tom Pedersen med en gammel rygskade. Han har derfor meldt afbud og istedet har GPT Racing fået Joakim Frid til at køre bilen.


Joakim Frid kørte sidste år Formel Renault for GPT-Racing. Nu er han tilbage for at køre på Karlskoga
(Foto: Grand Prix Photo)

- Joakim er en dygtig chauffør og han kender Karlskoga virkelig godt. Selvom han ikke har testet den nye Formel Renault racer, så er hans erfaring med banen en stor styrke. Han har før kørt Formel Ford på banen, så det er en stor fordel. Flere af feltets andre kørere har ikke været på banen før, forklarer teamchef Dan Suensson.


Tom Pedersen nåede at teste Jesper Carlsens bil på Rudskogen i Norge, men en rygskade gør at han ikke deltager på Karlskoga
(Foto: Birger Hovland)

Udover Joakim Frid er teamets faste chauffør Bjørn Tvedt også til start på den svenske bane.


Læs mere om:
  • Joakim Frid
  • 30/05/04 - Gelleråsen(Karlskoga) - Formel Renault Scandinavian Cup

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport