Formel Renault Scandinavian Cup   02/06/04

Stærk indsats af Frid
Formel Renault Scandinavian CupSvenske Joakim Frid kørte tre gode heat i weekendens Formel Renault-brag på Karlskoga. Bjørn Tvedt var igen uheldig, men hentede to ottendepladser som bedste resultat.

Grand Prix Tours Racing fik et par gode resultater med hjem fra Karlskoga banen, hvor svenske Joakim Frid sad bag rattet som vikar for Jesper Carlsen, der ikke kunne deltage i afdelingen. Joakim Frid kender Karlskoga godt og lå konstant i toppen af feltet. Det sikrede ham to fjerdepladser og en femteplads i de tre heat, der blev kørt på banen. Teamets norske kører Bjørn Tvedt var uheldig i heat 1, hvor han sluttede bagerst i feltet, og i afdelingns øvrige heat kørte han to ottendepladser hjem. En smule skuffende for nordmanden, der havde regnet med mere efter en forrygende test på Rudskogen i forrige uge.


Joakim Frid.
(Foto: Birger Hovland)

- Karlskoga blev endnu en uheldig afdeling for mig. Tidskørslen gik godt og jeg sluttede på en femteplads, men jeg var ikke tilfreds med bilens setup. Vi lavde nogle ændringer til heat 1, men det gjorde ikke bilen bedre. Jeg lå længe på femtepladsen, men jeg havde dårligt greb, så jeg fejlede i nedbremsningen til Ejes svinget og kørte af banen. Jeg kom ud igen, men jeg lå bagerst og havde ikke mulighed for at avancere, siger Bjørn Tvedt, der heller ikke fandt et godt setup til de øvrige løb.


Bjørn Tvedt.
(Foto: Birger Hovland)

- Bilen blev ved med at være håbløs og gik sidelæns ind i hvert sving, så jeg havde problemer med at holde min position. Der var formentlig noget galt med baghjulsophænget. Jeg har haft lidt for meget modgang i denne sæson, så nu håber jeg, at mine uheld er brugt op så det hele kommer til at fungere tilfredsstillende næste gang, forklarer Bjørn Tvedt.

Næste afdeling køres d. 20. juni 2004 på Mantorp Park i Sverige sammen med STCC.


Læs mere om:
  • Bjørn Tvedt
  • Joakim Frid
  • Grand Prix Tours Racing
  • 30/05/04 - Gelleråsen(Karlskoga) - Formel Renault Scandinavian Cup

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto