Clio Cup - DK   03/09/04

Lille Larsen og Per Poulsen
Clio Cup- går begge efter Grand Prix sejr
Team Automesters kørere, Henrik Larsen og Per Poulsen går efter en Grand Prix sejr, men der er jo kun en der kan vinde udtaler de to fynske top kørere i Renault Clio Cup. Vi bliver skuffet hvis vi ikke får podium placeringer.

Henrik Larsen vandt sidste afdeling der blev kørt på Ring Djursland, her fik Per Poulsen en dom for at have overhalet for gult flag. Per Poulsens on-board video kamera viste efter løbet, at han ikke havde overhalet for gult flag, men dommen var afsagt og kunne ikke ændres. Det var meget ærgerligt for Per Poulsen der samlet ligger på tredjepladsen i Fleggaard Clio Cup, med stor chance for at forbedre sig. Henrik Larsen tog ved det sidste løb et gigant spring op i point tabellen og ligger nu samlet på sjettepladsen.


Hård kamp imellem Per Poulsen og en anden af mesterskabskandidaterne, Jens Enemark.
(Foto: Steen K. Jensen)

Ved Jyllands Ringens Grand Prix Danmark i den kommende weekend får de to top kørere fra Team AutoMester nok at se til, udover at skulle køre bilerne får de nemlig 90 gæster fra en af deres gode sponsorer, FTZ koncernen, i team AutoMesters hospitality-telt, hvor begge de to tidligere DTC kørere vil fortælle om dem selv og deres biler.


Henrik Larsen er klar til udkørsel fra depot på Ring Djursland.
(Foto: Steen K. Jensen)

Tidsplan for Fleggaard Clio Cup på Jyllands Ringen, Grand Prix Danmark:
Fredag den 3. september kl. 16:15 - træning
Lørdag den 4. september kl. 12:00 - tidtagning
kl. 15:05 - løb 1
Søndag den 5. september kl. 14:35 - løb 2

Steen K. Jensen
Saxo Cup


Læs mere om:
  • 05/09/04 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk