Tommy Nygaard kommer fra en rigtig motorsportsfamilie. Familiens hovedkvarter er i Ikast hvor Tommy og hans far har et Opel Service Center med seks ansatte. Både Tommy og søsteren Sola har kørt motorløb i mange år og begge med stor succes som Formel Ford kørere. Sidste skud på stammen er Solas datter, Louise som ikke alene får motorsporten ind med modermælken, men også er kommet med til motorløb lige fra den første dag i sit liv.
Hele familien Nygaard samlet til motorløb. Far, mor, Sola med Louise på 5 måneder og Tommy. (Foto: Saxo Cup)
I 2004 skiftede Tommy formelraceren ud med en Saxo-racer, og han fik meget hurtigt stillet sig om til den noget anderledes bil. Hele sæsonen har 22 årige Tommy scoret så mange flotte resultater at han næsten har ført OK Saxo Mesterskabet hele sæsonen. Af sæsonen atten løb har Tommy vundet de syv, og kun efter de to løb på Padborg Park i juni måtte Tommy afgive føringen til sin nærmeste konkurrent, Jørn Vestergaard. Det skete efter at en konkurrent ramte Tommy, så han måtte udgå med en smadret bil.
Tommy Nygaard med sin trofaste OK Saxo-racer og sin far/mekaniker. (Foto: Saxo Cup)
Tommy Nygaard fik dog bygget en ny bil i sommerferien og genoptog jagten på mesterskabet, som han vandt med 22 point til nærmeste konkurrent, Jørn Vestergaard, Esbjerg. Saxo Cup Danmark Læs mere om: Tommy Nygaard03/10/04 - Jyllandsringen - Saxo Cup - Saxo Cup |