Rally Sprint   15/08/01

Sejr i Danmarks største rally sprint
Det blev en positiv oplevelse at deltage i dette års Fårvang rally sprint. Som altid samles hele Danmarks elite til en dyst under optimale rally sprint forhold i den lille by Fårvang mellem Århus - Viborg og Silkeborg. I forbindelse med den årlige byfest arrangere Kellerup & Omegns motorklub et brag af en publikums oplevelse, og publikum er der mange af.

Omkring 10.000 glade og spændings fyldte mennesker mødte op for at se og høre de potente rally biler. Danmarks store internationale navn Henrik Lundgaard kørte sit eneste løb i Danmark i år - og endda med den altid glade og smilende håndbold stjerne Janne Kolding fra Slagelse i 2. kører sædet.

For Ford og Brian Madsen blev det en god dag. Alle var lidt spændte på om vi kunne vinde for 3. gang i træk ovenpå en mildest talt katastrofal sæsonstart. Derfor var blikket rettet mod Madsen som skulle køre den lynhurtige Ford Puma kit car rundt i de snævre sving på rally sprint banen.

Tempoet var højt allerede fra første heat. Lyden og Ford'ens frække design var med til at få publikum op på tæerne og Brian kunne slutte en rally fest med en 1. plads i klassen og en flot nr. 5. generelt.

Det var vigtigt for teamet et vinde dette arrangement som altid trækker stor opmærksomhed med sig. Alle er nu opsatte på at vise en god figur under det kommende arrangement, som er DM4 og køres i Hobro d. 25. august, med rally centrum på Nysum banen lidt uden for Hobro.

Brian Madsen


Læs mere om:
  • Brian Madsen

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto