Diverse   14/06/05

Tag bussen til premieren på Sturup Raceway
Motor Sports Rejser arrangerer bustur til Copenhagen Racing Grand Prix
For mange af de faste DTC-tilskuere er det lidt den omvendte verden, når hele DTC-cirkusset sidst i denne måned drager til Sturup Raceway. Det gælder specielt de mange jyske og fynske fans, som er vant til, at banerne FDM Jyllandsringen, Padborg Park og Ring Djursland blot ligger rundt om hjørnet og derfor er meget tilgængelige.

Men der er godt nyt for dem, der ikke har mulighed for eller lyst til at sætte sig i bilen for at drage til Copenhagen Racing Grand Prix den 26. juni.

Sturup Raceway har nemlig lavet et samarbejde med Motorsportsrejser, der arrangerer en bustur, som fragter fans fra Jylland, Fyn og for den sags skyld også Sjælland til løbet. Der er tale om en endags tur, som foregår i en airconditioneret langtursbus med alle de faciliteter, man kan forlange. Prisen for en komplet bustur (med billet og broafgifter) er 548 kroner, men har man i forvejen billetten, kan man tage med for 398 kroner.

Rejseplanen er som følger:
Århus - Musikhuset 05.00
Vejle - DTC 06.00
Kolding - Q8 Bramdrupdam 06.20
Middelfart - Rastepladsen ved Strib 06.40
Odense - McDonald's ved motorvejen                 07.15
Slagelse - Afkørsel 39 08.10
Ankomst Sturup Raceway 10.00
Copenhagen Racing Grand Prix
Afgang Sturup Raceway 18.00
Slagelse - Afkørsel 39 20.00
Odense - McDonald's ved motorvejen 21.00
Middelfart - Rastepladsen ved Strib 21.30
Kolding - Q8 Bramdrupdam 21.50
Vejle - DTC 22.10
Århus - Musikhuset 23.10

Billetter kan bestilles direkte hos Motorsportsrejser - 7022 7788.

dtc-net.dk


Læs mere om:
  • 26/06/05 - Sturup Raceway - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto