Clio Cup - DK   28/06/05

Camilla tilfreds trods nogen modgang
Clio CupDet blev en lidt mere spændende weekend for Camilla Stephansen end hun nok havde regnet med da Clio Cup feltet gæstede Sturup Raceway.

Camilla Stephansen havde glædet sig til at køre på Sturup Raceway inden hun tog af sted sammen med sit team, Pro-Four Racing. Det var derfor med en vis spænding hun kørte ud til den første test om fredagen. Fredagstesten forløb også fint for Camilla, men om lørdagen begyndte vanskelighederne.


Camilla undervejs på Sturup Raceway
(Foto: Motorsporten.dk)

En tur i autoværnet kostede en forbro, som blev skiftet lynhurtigt, dvs. i løbet af godt 1½ time, plus at man skulle ramme setuppet igen. Det lykkedes stort set også, og så var Camilla klar til warmuppen. Der fik hun desværre kun kørt 3 omgange på banen. Vejrguderne ville også være med, og alle som var på Sturup fik svensk bygevejr at føle. Da tidtagningen skulle køres var det på en våd bane, som dog til sidst begyndte at tørre op. Desværre nåede Camilla ikke at få skiftet til tørvejrsdæk inden tidtagningen var slut, men fik dog kørt elvtehurtigste tid. Undervejs blev det også til en tur uden for banen.


Camilla Stephansen er klar til at rykke ud på Sturup Raceway
(Foto: Motorsporten.dk)

I første heat startede Camilla som nr. 11 og kørte godt med konkurrenterne, men på den smalle bane er det svært at komme til, og undervejs fik Camilla et kraftigt puf som bl.a. slog styretøjet skævt. Det kostede placeringer og Camilla sluttede på 15 pladsen. Til andet heat havde mekanikerne forsøgt at rette styretøjet, og nu trak det ikke helt så meget som før. Væk var fejlen dog ikke. Alligevel lykkedes det for Camilla at kæmpe sig på tiendepladsen som blev slutplaceringen i heatet.

Imellem de to heats, fik Camilla råd og vejledning fra teamkammeraten Rune Simoni, om hvordan nogle enkelte sving skulle tages lidt anderledes og det hjalp meget. Camilla ønsker derfor at takke især mekanikerne for deres store indsats med at reparere bilen, og også stor tak til Rune Simoni, som bidrog med hjælp til Camilla og andre i teamet. Rune Simoni var selv sat ud af spillet grundet en defekt gearkasse.

Lørdag var hele Pro-Four teamet samlet med M. A. D. - teamets nye sponsor. M. A. D. har specialiseret sig i mental træning. Efter første session lørdag var Camilla meget begejstret for kurset. " Det var hamrende godt. Jeg glæder mig til de næste sessioner."

Dons


Læs mere om:
  • 26/06/05 - Sturup Raceway - Clio Cup - DK

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto