Team ZULU Racing uheldige på Sturup Raceway
Meget tidligt fredag morgen kørte Team ZULU Racing i samlet flok mod vore svenske naboer. Teamet var på vej mod Sturup Raceway ca. 25 km fra Malmö, her skulle fjerde afdeling af DTC 2005 afvikles på denne nye "danske" motorbane.

Det var første gang banen skulle bruges til racerløb på DTC niveau og det skulle blive spændende, at se hvad dette nye københavnske motorsports mekka var for en størrelse. Der var i dagene op til weekenden ikke sparet på krudtet for at lovprise dette stykke Danmark i Skåne med alle dets fortræffeligheder.

Desværre kunne stedet slet ikke leve op til foromtalen og facit må være, at det bør varer længe inden DTC igen lægger sin vej forbi Sturup Raceway. Der er alt for mange faciliteter der ikke er i nærheden af at være i orden; toilet og badefaciliteter var mildest talt bedre til Roskilde Festival(de teams der lå ved toiletterne har nok følt sig hensat til "smatten", især lørdag aften/natten til søndag da lokumsvand med papir osv. kom flydende ind gennem teltet), generelt ikke plads nok til hele DTC "showet", det gamle anlægs manglende standard (dårlige curbs, afvanding, afkørselsplads, etc.). Vi skal ikke udtale os på andres vegne, men herfra skal der ikke herske nogen tvivl om, at skåningerne har fået et rigtigt fint go-cart anlæg.

Nu tilbage til det vi jo egentlig tog derover for, motorløb. Vi ankom til banen fredag ved middagstid, vejret viste sig fra sin bedste side og vi fik hurtigt pakket alle vores ting og sager ud og sat skik på vores hjem og værksted for de næste to-tre dage. Vi havde håbet at kunne køre to-tre træningspas i løbet af fredagen, men på grund af reparationer af curbs på den gamle del af banen nåede vi desværre kun et træningspas af 20 minutter.

(Foto: Motorsporten.dk)

Her fik vi testet den undervognsopsætning vi mente, ville være den rigtige til denne bane, der svinger meget og ikke rigtig har nogen langsider.

Opsætningen var ikke den helt rigtige og fredag aften ændrede vi på fjedrene og gjorde bilen klar til lørdagens to træningspas og den vigtige tidtagning lørdag aften.

Lørdag stod vi op til en flot solfyldt morgen, men desværre trak det hurtigt op til regnvejr. Det gav lidt aktivitet på værkstedet da i jo lige skulle gøre bilen klar til to træningspas i regnvejr, men ikke noget der gav problemer.
Første træning gik i gang og det så meget godt ud på de første par omgange, men lige pludselig manglede der en rød og gul ZULU bil! Efter lidt gøren og laden fandt vi både Jørgen og bilen, bilen lignede noget der var løgn, men vigtigst af alt Jørgen var uskadt.

Gassen satte sig!
Jørgen forklarede at gassen havde sat sig fast efter en nedgearing fra tredje til andet gear på vej op mod et af banens mange sving og inden han fik set sig om var bilen røget i autoværnet, henover en jordvold , rundt på taget for så at stoppe lige foran en flagpost. Var bilen ikke røgt på taget var det ikke kun den der havde fået buler. De to flagofficials var sandsynligvis aldrig nået væk og hvad der så var skat er ikke rart at tænke på. Hvordan kunne den flagpost overhovedet ende på den indvendige side af autoværnet, i den forkerte side af svinget kan kun guderne vide. For det kan da ikke være en baneofficial der har besluttet det?

God assistance
Da vi fik bilen ned i teltet i ryttergården gik vi i gang med at undersøge skaderne og med hjælp fra især Team Den Blå Avis, men også mange andre, kom der hurtigt gang i reparationerne, men jeg tror ikke der var mange der troede bilen ville komme ud og køre mere denne weekend.
I løbet af de næste 6-7 timer blev der rettet en hel del buler ud, der blev skiftet trækaksler, bagbro, spindler, forrude og jeg ved ikke hvad og da vi på et tidspunkt begyndte at ane muligheden for at nå ud at køre til den forholdsvis sene tidtagning begyndte vi også at samle det puslespil der skulle gøre det ud for en forskærm.

Klokken 18.25 skubbede vi bilen fra ryttergården og ud i pitten for at deltage i tidtagningen og den velkomst vi fik, skal vi sent glemme.
Det var bare en rigtig, rigtig, rigtig god følelse, tak for det!

(Foto: Motorsporten.dk)

Efter alle de udvendige reparationer skulle det nu vise sig om motor, teknik osv. havde taget skade og det viste sig ret hurtigt at der var problemer med vandtemperaturen, på grund af skaderne kunne vi simpelthen ikke køle vandet ned og vi fik kun kørt tre-fire omgange, men vi fik da sat en tid der gav en 21. plads på startgridden.

Tilbage i teltet fik vi ordnet kølingsproblemet samt lidt andre problemer der dukkede op med nogle relæer til bilens computer. Det så ud til at vi ville komme ud at køre præfinalen søndag eftermiddag og med formiddagens uheld i tankerne var det en meget stor sejr for hele teamet og vi gik til aftenens grillarrangement med en rigtig god moral.

Søndag fortsatte vi med ar rette lidt op på skaderne for at være så godt kørende som overhovedet muligt, men warm-up'en i forbindelse med afviklingen af Super pole viste, at trods alt ikkehavde fået løst alle problemerne så heller ikke her fik vi kørt ret mange omgange.
Tiden frem til eftermiddagens to løb gik med lidt finjusteringer og den sidste afpudsning og vi så alle frem til et godt løb, men på trods af alt det vi havde været igennem, var vores problemer ikke overståede endnu.

4. afd. DTC 2005
Da løbet bliver sat i gang får Jørgen en rigtig flot start og når meget hurtigt op på indersiden af Hans Hartmann i Honda Accord som startede foran Jørgen og lige før svinget for enden af starten ryger Hondaen med stor kraft ind i vores venstre side og begge biler må stoppe.
Hondaen får officiale hurtigt trukket ind i pitten og mekanikerne når da også at få bilen på banen inden præfinalen flages af.
Af mystiske, ukendte og komplet uforståelige årsager køres vores Toyota op på fejebladet og bliver kørt ned i den anden ende af banen hvor den så kan stå på fejebladet til ingen verdens nytte mens løbet køres færdigt.

Hvorfor den ikke kom ind i pitten, som Hondaen jo gjorde, må arkivers i lageret for handlinger der nærmer sig det komplet inkompetente og idiotiske.

Vi fik frataget muligheden for, at placere os i præfinalen eller for, at få gjort bilen klar til finalen. Da vi endelig fik bilen i pitten blev den placeret helt henne for enden af pitten og vi måtte skubbe bilen på plads efter nedtællingsuret var sat i gang og vi fik frataget endnu mere tid til eventuelle reparationer på bilen.
Nu viste det sig heldigvis at være uden betydning da det uheldet gået udover bilens computer og vi ville ikke risikere at ødelægge motoren ved, at køre uden at kunne få de meget vigtige alarmer og informationer fra computeren der fortæller om motorens tilstand. Så vi sluttede desværre uden rigtig at have deltaget i racet.

Team ZULU Racing