Formula Renault 2.0 Nordic Series   13/07/05

Ratstammen knækkede
Formel Renault Scandinavian CupSvenske Micke Ohlsson, som deltager i den Nordiske Formula Renault 2.0 Serie, fik i weekenden sit livs oplevelse under fredags træningen på Falkenberg.

Under fredags træningen på Falkenberg gik det rigtigt galt for Micke i banens hurtigste sving, hvor der køres med hastigheder op mod 200 km/t. Pludseligt, og helt uden varsel, knækkede ratstammen og herefter var han bare passager i sin Formel Renault racer. Det eneste han kunne gøre, var at forsøge at bremse bilen. Det endte med at Micke ramte dækbarriere med ca. 160 km/t.
Helt forunderligt kunne han forlade vraget uskadt.

For at forklare hvor voldsomt ulykken var, kan det oplyses at han i impact øjeblikket trak ca. 20 G, og set i lyset heraf, er det utroligt at han kunne hoppe ud af bilen og spadsere derfra.


Micke Ohlsson, på banen igen dagen efter hans uheld
(Foto: Anders Molin)

Efter fredags ulykken valgte Micke Ohlsson ikke at køre mere den weekend. Den beslutning blev dog ændret en time før lørdags kvalifikationen, for her stod den smadrede bil klar igen efter en gennemgribende genopbygning.

Micke var godt mørbanket da han satte sig ned i bilen til lørdagens kvalifikation, men alligevel han var på et tidspunkt helt fremme som næsthurtigste mand. Desværre satte en drivaksel en stopper for at resultatet kunne forbedres, og han endte kvalifiaktionen som 4. hurtigste mand.

I første løb lavede Micke en fantomstart fra 2. startrække og gik direkte op og tog føringen. Her lå han resten af løbet selvom han til sidst blev presset hårdt af Steffen Møller.

Andet løb resluterede i en 4. plads, og alt taget i betragtning var svenske Micke Ohlsson godt tilfreds med sine resultater hen over weekenden.

Stillingen i Formula Renault 2.0 Series 2005:
Plac.KørerTeamPoint
1Jesper Wulff Laursen (DK)Racing Denmark (DK)86
2Steffen Møller (DK)Team Århus Racing (DK)80
3Mikael Ohlsson (S)Team FormulaSport (DK)79
4David Björk (S)71
5Rostyantyn Khorozov (RU)Racing Denmark (DK)46
6Johnny Laursen (DK)Racing Denmark (DK)40

Næste løb køres på Ring Djursland, i weekenden den 6. 7. august, i forbindelse med banens 40 års Jubilæumsløb.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Micke Ohlsson

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk