Formula Renault 2.0 Nordic Series   13/08/05

Stadigt nr. 2 i mesterskabet
Formel Renault Scandinavian CupDet blev desværre ikke til nogen sejr til 40 års jubilæumsløbet på Ring Djursland.
Kun 6 point skilte Jesper Wulff og jeg inden løbet, så en sejr samt en pole position ville få os til at stå lige!

Tidtagningen gik rigtig godt. Bilen kørte fornuftigt på de nye dæk, og jeg formåede at sætte en tid der var knap to tiendedele hurtige end Jesper Wulff. Jeg fik dermed indhentet det ene af de i alt 6 point jeg manglede.

Jeg fik en god start på heat 1, og kom forrest gennem første sving. Ned af langsiden prøvede Jesper Wulff på ydersiden, og fik skåret ind foran mig, dog ikke uden berøringer. Som altid lå vores tider inden for få hundrededele, hvilket ikke var nok til at jeg kunne til at jeg kunne indlede et angreb på Wulff. Jespers hurtigste omgang var to hundrededele hurtigere end min, og skulle derfor starte toer til søndagens heat 2.

Jeg kæmpede en del i første heat med lidt understyring. Vores setup var perfekt til nye dæk, men dette gjaldt desværre ikke når dækkene blev en anelse slidt. Vi forsøgte at ændre lidt på bilen til søndagens løb, men gav desværre ikke pote. Både Jesper Wulff og Michael Ohlsson var hurtigere end mig, og jeg kunne skuffet køre i mål på en tredje plads.

Stillingen i top 3 ser nu således ud:
1 - Jesper Wulff Laursen 127 point
2 - Steffen Møller 108 point
3 - Micke Ohlsson 106 point

Da det ikke er muligt at smide nogle heat væk i mesterskabssammenhæng, ser jeg stadigt mange muligheder for at vinde mesterskabet. Det gælder om at fuldføre løbene, da det koster meget dyrt med en udgået.

Vi arbejder i øjeblikket på at finde de sidste penge, så jeg kan køre resten af mesterskabet. Næste afdeling finder sted på Karlskoga i Sverige d. 20. og 21. August.

Steffen Møller
Team Aarhus Racing


Læs mere om:
  • 07/08/05 - Ring Djursland - FR 2000 DK

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport