Danish Touringcar Challenge   16/09/05

To skal der til
Jens Enemark er storforbruger af frontspoilere
Vi har alle vores vaner. Både de gode og de dårlige. Sådan er det også med kørerne og teamene i Danish Touringcar Championship. Sidste år var Team Essex Invest storforbrugere af sidedøre. Ni gange måtte man således skifte gennem sæsonen.

Jens Enemark, Kruså, har et andet overforbrug. Det er frontspoilerne, som han skifter i næsten samme tempo, som visse mennesker skifter underbenklæder.

"De er ekstremt dårligt byggede," ler Jens Enemark, da vi beder ham om forklaringen på hans overforbrug. "Os med de lidt dårlige biler er jo nødt til at køre lidt hårdt til!"

Men hvor mange frontspoilere har Team Super Dæk Service så klar denne gang?

"Jeg har reserveret to. Og det er det. Slut. En til om lørdagen og en til om søndagen," siger han bestemt om løbet på sin egen racerbane. "Min egen chikane er jeg heller ikke så god til, men man skal jo hurtigt igennem!"

Fotograf: Birger Vilén.

dtc-net.dk


Læs mere om:
  • 18/09/05 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto