Formel 1   30/03/06

Australiens GP - McLaren preview
McLaren er godt med i toppen, men har absolut ikke været alt for heldige endnu i denne sæson. Kan teamet få manøvreret Raikkonen uden om uheld denne gang?

Kimi Raikkonen har en karriere i Formel 1 der tit går op ad bakke. I de første GP'er i denne sæson er bakken blevet endnu længere. Det må da vende for ham på et tidspunkt. Montoya har ikke gjort meget væsen af sig endnu, men har trods alt scoret points hver gang. Men ingen tvivl om at ambitionerne er til mere i hele teamet.

I den forgangne har kørerne været optaget af både ferie men sandelig også af kommercielle opgaver. Det betyder at testarbejdet som er foretaget på Paul Ricard i Frankrig, er varetaget af Pedro de la Rosa og Gary Paffett. Gary Paffett har lavet dæktest til både Australiens GP og San Marinos GP. Denne test er foretaget i interim bilen MP4-20. Pedro de la Rosa har derimod kørt i en spritny MP4-21 (chassis nr. 4. red.) til hans test som har været fokuseret på den foresatte udvikling af bilen. De to testkørere tilbagelagde i alt små 3300 km, fordelt over 4 dage.


McLaren vil gerne længere frem, lykkedes det i Australien?
(Foto: McLaren)

Kimi Raikkonen håber selv på at hans uheldskvote er opbrugt i denne omgang. Starten på 2006 sæsonen har ikke været særlig spændende for hans vedkommende. Montoya virker som om at han ikke rigtig kan finde rytmen i den nye bil, men håber dog på at Albert Park banen kan give ham et skub i den rigtige retning. Måske han skulle teste noget mere selv. Forhåbningerne i teamet bærer i retning af, at man meget gerne snart vil have en sejr på kontoen.

Dons


Læs mere om:
  • 02/04/06 - Albert Park - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk