Stille sejr, dramatisk løb
Australiens Grand Prix
På en dag hvor Kimi Raikkonen ikke havde problemer og tog 2. pladsen vandt Fernando Alonso en overraskende nem sejr. Bag dem var der dog ikke meget der gik stille af. Flere Safety Car perioder og et stort mandefald bidrog til underholdningen i et løb, der ellers ville have uden meget at skrive hjem om.

Det startede allerede på paradeomgange, da Montoya snurrede sin McLaren racer rundt. Dumt er vel det ord der bedst beskriver den situation. Ferraris Ross Brawn kunne se det komiske i det, men det var vist også det eneste han kunne grine af denne søndag.

Til Montoyas store held, fik Fisichella problemer umiddelbart inden starten og en ny paradeomgang blev kørt - hvilket betød at columbianeren kunne indtage sin korrekte startplacering alligevel.

I Fisichellas fravær, var det op til Alonso alene at angribe Jenson Button der forsvarede sig fornuftigt. Men da den første SC periode var slut, var Buttons rolle i kampen om sejr også slut. Alonso strøg forbi og siden så han ikke meget til Buttons hvide Honda.

Den første SC periode kom fordi Felipe Massa og Nico Rosberg kørte sammen og Massas Ferrari lå spredt ud over et større område af banen. Dette skete i første sving. Senere på samme omgang måtte også Jarno Trulli forlade banen.

Mere dramatik kom der, da Christian Klien røg af banen og kyssede lige lovlig voldsomt med hegnet. Også hans bil blev spredt pænt ud over asfalten. Mod slutningen af løbet gjorde Toro Rosso køreren Liuzzi noget tilsvarende, i begge tilfælde kom der periode med SC.

Inden sit exit havde Liuzzi ellers kørt et fornemt løb. I en duel med Michael Schumacher var han kommet forbi den detroniserede mester, der derefter kom under pres fra Scott Speed. Men i sidste ende var det Schumacher selv der satte en stopper for løbet, da han på vej ud på langsiden forvekslede sin racer med en havetraktor og fræsede græsset op. Exit Schumacher der skyndte sig ud gennem Toyotas pit - måske han ville bytte bil med brormand? Men i al fald rekvirede Schumachers uheld også en Safety Car periode.

Om der var noget specielt ved indkørslen til langsiden, skal jeg ikke kunne sige, men få øjeblikke før Schumacher kørte af, havde Montoya også leget havetraktor der, dog uden den store dramatik. Dramatik kom der dog mod slutningen af løbet, da Montoya igen prøvede om vejen gennem græsset var hurtigere - bilen kom i sving, men han fik reddet den - og så døde den alligevel. Måske al den fine elektronik ikke kan lide alt for mange rysteture?

Med Montoya ude kunne Ralf Schumacher tage 3. pladsen i en Toyota der stadig ikke virker helt skarp. Derudover havde manden ikke verdens letteste løb og var undervejs blevet straffet for at køre for hurtigt i pitten. Så flot af Ralf, der havde en af sine inspirerede dage. 4. pladsen gik til Nick Heidfeld der viste at BMW raceren måske skal tages mere seriøst end man måske har troet. Specielt fordi Jacques Villeneuve tog 6. pladsen og dermed gjorde dagen rigtig god for den tyske bilfabrikant.

Imellem to de to BMW racere lå Fisichellas Renault der havde kørt sig pænt op. De to sidste pointgivende pladser gik til Rubens Barrichello i Honda og Scott Speed i Toro Rosso.

Og hvad med manden på pole? Jenson Button? Jo han udgik, mens han lå på en i virkeligheden skuffende 5. plads. Hans dag havde ikke været god og selvom han havde pole var det tydeligt at Hondaen ikke kunne følge med Renault og McLaren. Men en 5. plads var dog trods alt noget, på vej rundt på sidste omgang gav motoren op og store flammer stod ud af numsen på bilen. Button valgte at parkere få hundrede meter fra målstregen. Klogt, kan man sige, selvom andre nok ville have prøvet om man kunne få kastet liget over målstregen og reddet sig nogle point.

Også hjemmebanehelten Mark Webber måtte udgå - ganske udramatisk, men på et rigtig træls tidspunkt. Det var under en pitstop runde og australieren var havnet i front for løbet, til stor glæde for tilskuerne. Men glæden var kort, da Webber måtte trække ind til siden og gå derfra.

Et dramatisk løb, og heldigvis, for selve kampen om sejren var i virkeligheden ikke eksisterende. Om alle de perioder med SC har spillet ind på Raikkonen og Alonsos taktik er for så vidt ligegyldigt - forholdene var ens for dem. Og Raikkonen var alt for langt efter Alonso til at true ham. På de sidste omgange halede han dog vældigt ind, fordi Alonso sparrede bilen, så sejren kom ikke til at se så overlegen ud, som den i virkeligheden var.

Martin Møller-Thomsen