Den tidligere dobbelte Formel 1-verdensmester, Emerson Fittipaldi har skrevet under på en to-årig kontakt om deltagelse i GP Masters. Efter en del betænkeligheder i starten, er brasilianeren nu meget opsat på at køre mere race. Fittipaldi, der efterhånden er blevet 59 år, var meget sen til at sige ja tak til deltagelse i det første løb på Kyalami i efteråret. Her var han meget bekymret omkring sikkerheden, som også har været et vigtigt tema da han i sin tid valgte at lægge hjelmen på hylden. Men efter at have deltaget på Kyalami i et hektisk løb, hvor han blev nummer 2 efter Nigel Mansell var han efterhånden blevet sikker.
For klassen er det et meget stort boost at sikre Fittipaldi, der dermed også kunne trække større interesse for klassen i Brasilien. Folkene bag klassen har således fået lavet kontrakt på TV-rettighederne i Brasilien, og der arbejdes også på at køre et løb i landet.
I denne weekend køres der igen - denne gang er det ørken-banen i Qatar der lægger asfalt til en ny runde af GP Masters. Benji
Læs mere om: Emerson Fittipaldi Sr29/04/06 - Losail Circuit - GP Masters |