DTM   30/04/06

Tom K i nyt superløb
DTMFor andet DTM-løb i træk formåede Tom Kristensen at få det optimale ud af en svær startposition, da han søndag efter eminent kørsel sluttede på andenpladsen på Lausitzring i sin Audi A4.

Vinder blev, ligeledes for andet løb i træk, Mercedeskøreren Bernd Schneider, der jagter sit femte DTM-mesterskab. I mål havde tyskeren blot halvandet sekunds forspring.

Tom Kristensen mistede i starten en placering og faldt ned som nummer seks, men formåede som en af de få kørere at overhale på den lille bane syd for Berlin. Det førte ham forbi Mercedes-konkurrenterne Bruno Spengler og Jamie Green, der således for fjerde gang i de seneste fem DTM-afdelinger ikke formåede at omsætte Pole Position til sejr. I sidste pitstoprunde blev den førende Mika Hakkinen sat tilbage efter et genstridigt hjulskifte, og på tredjesidste omgang avancerede Kristensen yderligere, da holdkammeraten Mattias Ekström løb tør for benzin! I parentes var det også manglende benzin, der var årsag til, at Tom Kristensen var startet nede fra femte position. I kvalifikationen lå danskeren til Pole, men havde ikke brændstof nok til at køre den afgørende runde på den optørrende bane.


Tom Kristensen holdt blandt andre Mika Hakkinen og Polesitter Jamie Green bag sig på vej til andenpladsen i DTM-løbet på Lausitzring.

"Det er svært at sige, om vi kunne have vundet løbet med en start fra første række. Efter de første træninger fredag faldt vores Audi'er tilbage i forhold til Mercedes-bilerne, men Ekström og jeg kunne i det mindste matche dem i dag. Det er dog svært at overhale på Lausitzring, så jeg er yderst tilfreds med endnu en andenplads," siger Kristensen.

Danskeren ser efter blot to løb ud til at være Audis eneste chance i årets mesterskab. 2004-mesteren Ekström står stadig noteret uden point, og heller ikke Heinz-Harald Frentzen formåede at score point på Lausitzring. Kristensen kan derfor regne med opbakning i 3. afdeling, der køres på Oschersleben om tre uger. Det var på denne bane. Tom K fik sin første DTM-sejr i 2004.

Konkurrenterne fra Mercedes ser allerede ud til at have kørt Schneider og Hakkinen i position som årets titelkandidater. Jamie Green flyttede sig således på opløbsstrækningen i søndagens løb, så Hakkinen kunne gå forbi og score yderligere point for en tredjeplads.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • 30/04/06 - Lausitzring - DTM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto