Danish Touringcar Challenge   16/05/06

Philip tilbage i BMW'en
- efter en flot placering i Belgien
Sæsonen 2006 har indtil videre givet Philip Andersen to starter, samt ikke mindst resulteret i to podieplaceringer, en trend som han gerne ser fortsætter ved den kommende weekends løb på Padborg Park.

Ved det foregående DTC løb, Åbningsløbet på Jyllands-Ringen, sluttede Philip på en generel 6. plads i serien, samt en 2. plads i privat cuppen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Det gode resultat på Jyllands-Ringen, sammen med det faktum at han har trænet sammen med Team Essex på Padborg Park op til sæson starten, gør at Philip ser fortrøstningsfuldt frem til Padborg Open.

Men det er ikke kun på de hjemlige baner og i DTC serien at Philip klarer sig godt, den forgangne weekend deltog han i sit første sportscar løb. Det skete på Spa Francorchamps banen i Belgien, hvor han sammen med de to Team Essex kollegaer John Nielsen og Casper Elgaard stillede op i en Team Essex /Zytek racer i Le Mans Series klassen.


(Foto: Motorsporten.dk)

De tre kørere var weekenden igennem med til at sætte tempoet i klassen, da de både i kvalifikationen og løbet placerede sig på 2. pladserne.


(Foto: Motorsporten.dk)

Med den fine indsats i Belgien var Philips anden podieplads hjemme, noget der bestemt styrker selvtilliden og samtidig giver den 'ro i kroppen', den ro der skal til for at kunne yde sit bedste inden for motorsporten.

"Der var spændende at køre racersportsvognen - det går godt nok stærkt. Det var dejligt at vi kunne køre et så flot resultat hjem. Men det er hårdt at køre sådan en racer, lige nu føler jeg det som om jeg er blevet banket med et boldtræ" - oplyser Philip Andersen - "målet for den kommende weekend er at lave et ligeså godt resultat som ved åbningsløbet, men det bliver svært. Et par af mine nærmeste konkurrenter, Jens Edman og Pontus Mörth, vil denne gang skulle køre med mindre ballast en mig, så der skal arbejdes for sagen. Så det bliver meget vigtigt at klare sig godt i 'shoot outen', så man er sikret en god startplacering til pre-finalen. Ligeledes kan vejret spille en væsentlig faktor, og skulle det blive regnvejr, så har vi måske en fordel af det, da vi testede meget i regnvejr på Padborg Park inden sæsonstarten. Generelt har jeg dog en god bil med et godt setup, så jeg håber at kunne fortsætte den gode rytme."


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • 21/05/06 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge - DM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto