Jeg fortsætter her min række af preview til årets Le Mans og vi rykker nu op i den første af af to prototype klasser. Den mindste af dem hedder LMP2, og det er klassen for de skrøbelige LMP biler, men til gengæld har de rigtig god speed så længe de holder. Der er 12 biler til start i klassen fordelt på følgende bil typer, Pilbeam MP93 Judd, Radical SR9 Judd, Lola B05/40 Zytek, MG Lola EX264 AER, Courage C65 AER, WR Peugeot, Courage C65 AER, Lola B05/40 AER, Courage C65 Judd, Courage C65 Mecachrome Ford, Lola B05/40 AER
Teamne er Pierre Bruneau, Rollcentre Racing, Binnie Motorsports, RML, Miracle Motorsports, Gerard Welter, Barazi Epsilon, Intersport Racing, G-Force Racing, Paul Belmondo Racing, Paul Belmondo Racing og Chamberlain-Synergy M'sport
Hurtigst under testdagen var RML og deres MG Lola EX264 AER. De kørte 3:41.873. Bilen køres af Mike Newton, Tommy Erdos og Andy Wallace. Næsthurtigst var Rollcentre Racing og deres meget spændende Radical SR9 Judd og de kørte 3:43.373.
Rollcentre Racing kæmpede dog meget med deres bil under testdagen. Radical bilen en den eneste helt nye bil i klassen, og det er Radical's debut på Le Mans. Martin Short var virkeligt frustreret på grund af starteren igen. Det var de same problemer som teamet kæmped med under løbet på Spa Francorchamps i maj. De fik kun kørt 34 omgange på testdagen og det må betyde at de endnu ikke har et perfektet setup, dog gætter Short på at de kan komme helt ned 3:39.? under kvalifikationen, og så spør' jeg: hvad kan det bruges til hvis bilen ikke kan holde hjem, eller kan den?
Men teamet som vi nok skal holde en del øje med er Intersport Racing og deres Lola B05/40 AER, kørt af Clint Field, Liz Halliday og Duncan Dayton. De kørte ikke imponerende under testdagen hvor deres hurtigste tid var 3:43.408, men teamet har slået den nye Porsche LMP2 to gange i ALMS serien, senest under 12 timers løbet på Sebring, så umiddelbart tager de en af favorit rollerne i klassen.
Så har vi Paul Belmondo Racing og deres Courage C65 Mecachrome (Ford). Teamet har to biler med i klassen og desværre ser ikke nogen af de ud til at kunne kæmpe med helt fremme. De har vist for meget mekanisk svaghed og derfor kan der alt for let komme stress på i teamet. De kommer til start med en godt gennemprøvet Courgae C65 chassis men til løbet I år er AER motoren og Michelin dækkene udskiftet med en Mecachrome V8 motor (Lablet med Ford logoer) og Pirelli dæk. Ikke just det optimale til Le Mans. Spørgsmålet som man naturligt kan stille sig selv i denne her klasse er så er det speed eller holdbarhed LMP2 klassen skal vindes på?
Set med danske øjne er det mest spændende team Barazi Epsilon og deres Courage C65 AER, hvor Juan Barazi, Michael Vergers og køre. På testdagen satte de en skuffende tid på 3:52.287, men det skyldtes at de havde mange problemer med gearkassen. Jeg tror nu alligevel på at at Barazi og han kollegaer i bilen kan gøre en god figur, de har vist under Le Mans Series løbene at bilen kan være med fremme, og jeg tror at de kan lave et godt resultat på Le Mans. Spørgsmålet er som med alle de andre LMP2 biler, kan den holde distancen.
Så er der Gerard Welter og deres fantastisk sjove WR Peugeot. Bilen køres i år af Patrice Roussel, Frederic Hauchard og Julien Briche. Under testdagen satte de tiden 4:10.672 og de var hermed den absolut langsomste LMP2 bil.
Jeg kan ikke gøre for det men jeg har en kæmpe sympati for det lille franske team, som for mig er indbefattet af Le Mans. Teamet kæmpede med motor problemer på testdagen og fik derfor ikke kørt meget, men kommer bilen til at rulle fornuftigt kan den vise sig at være feltets dark horse.
Klassens uheldige dreng var Angel Burgueno. Han satte eftertrykkeligt Chamberlain-Synergy Racing's Lola B05/40 AER i vægen under testdagen, så bilen bagefter lignede et byggesæt.
Angel Burgueno kom desværre så meget til skade at han ikke kan køre Le Mans, og han bliver så erstattet af Warren Hughes.
Bilen vandt LMP2 klassen på Spa Francorchamps, men på grund af crashet på testdagen har vi endnu ikke set potentialet på Le Mans. Kommer bilen overhoved til at virke optimalt, og kan den holde distancen?
LMP2 er klassen for de mekanisk svageste biler, det ved alle der har kigge på klassen hen over de sidste par år, derfor er det uhyggeligt svært at udnævne den helt rigtige kombination af chassis, motor, dæk og kører. Vi har i år 5 Courage C65 chassiser, 4 Lola chassiser, en Pilbeam og en WR, men hvad er bedste?
Jeg tror at vi ser RML og deres MG Lola EX264 AER øverst på LMP2 podiet på søndag, med Intersport Racing som outsider.
Dark horses er Barazi Epsilon teamet, som jeg selvfølgeligt helst så øverst på podiet. Vejgaard
Læs mere om: 18/06/06 - Le Mans - Le Mans |