Go Kart   23/06/06

CRG Racing Team Denmark til PSK på Amager
CRG Racing Team Denmark deltog med fuldt team i weekendens Peugeot Super Kart på Københavns Gokart Bane.

Maiken Rasmussen, ICA
I ICA skulle Maiken forsøge at få lagt noget stabilitet i sin kørsel, så hun kunne få omsat sine hurtige omgangstider, til lige så gode slutresultater.

Lørdag blev en dag hun hurtigst muligt skal forsøge at glemme, da hun udgik med forskellige defekter og afkørsler i de fleste af dagens aktioner. Om søndagen lavede hun en god tidtagning med 6. bedste tid. Og denne gang gennemførte hun begge kvalheat. Et af dem endog på en flot andenplads. Det betød hun skulle starte 8. til prefinalen.

I prefinalen gik det desværre galt, da hun under et forsøg på at holde sin plads, kolliderede med en modstander og udgik. Til finalen var det alt eller intet. Fra starten gik det planmæssigt med tider der var i nærheden af de førende. Hun fik langsomt arbejdet sig op gennem feltet, men måtte desværre udgå med defekt. En ærgerlig weekend for Maiken som dog undervejs fik bekræftet at hun har farten til mere end det hun nåede på Amager.

Michael Sørensen, ICA
Michael Sørensen havde i Thy haft en weekend der betød, han kunne køre uden de store taktiske overvejelser i det samlede mesterskab.

Om lørdagen gik han således frisk til sagen med 3. bedste tid, og endte dagen efter meget stabil kørsel med en 7'ende plads. Om søndagen var tiden mindre god men dog acceptabel med en 10'ende plads, hvorfra han arbejdede sig op gennem rækkerne i løbet af dagen således at han i finalen lå til en 5.plads frem til sidste omgang hvor en afkørsel desværre betød at han kom hjem uden for medaljerækkerne med en 7'ende plads.

Frederik Dannevang, ICA Junior
I ICA Junior skulle Frederik følge op på de fine resultater fra Thy. Medens det om lørdagen ikke rigtig kom til at fungere for Frederik blev søndagen en anderledes opløftnede dag.

Efter er halvskidt tidtagning kom der andre boller på suppen i de to kvalheat hvilket resulterede i en flot startplacering som 5.plads i prefinale. Pladsen blev godt nok reduceret til en 6. plads, men både kørsel og fart var til mere, hvilket kom itl udtryk i finalen hvor han genvandt sin 5.plads og dermed sluttede i medaljerækkerne.

Flot kæmpet af Frederik, der over hele weekenden arbejdede hårdt for at finde farten og til slut blev belønnet med sin 5. plads.

Jacob Nørtoft, ICA Junior
For Jacob gjaldt det om at holde fast i sin 3 plads i den samlede stilling, og så i øvrigt tage revanche for den afdeling af SM, der blev afviklet på Amager, hvor det var jyder og fynboer der satte dagsordenen.

Lørdag startede som en katastrofedag, hvor han pga. af en defekt, kom ud af tidtagningen med en placering som nummer 17. Resten af dagen var op ad bakke. Men han sluttede med en flot 3. plads efter nogle flotte kvalheat, en stabil prefinale og en god finale.

Søndagen startede en smule bedre, med en tid som nummer 9. Men desværre gik det galt i kvalheatene, hvor han udgik af begge heat. Efter flot kørsel i prefinale og finale, lykkedes det ham at kæmpe sig op til en samlet 3. plads,

CRG Racing Team Denmark


Læs mere om:
  • Frederik Dannevang
  • Jacob Nørtoft
  • Maiken Rasmussen

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport