Formel 1   30/06/06

USA Grand Prix – Honda preview
Ligesom alle de andre F1 teams, så har Honda teamet nu indfundet sig på Indianapolis, Formel 1 cirkuset for alvor har noget at bevise, hvis de skal genvinde tilskuernes interesse i sporten, efter sidste års parodi.

Honda teamet er meget svært at bedømme, fordi de hele tiden viser at de har taget et lille skridt fremad, for så bare at smide det hele væk igen under selve løbet.

Men en ting er helt sikkert, Rubens og Jens ser frem til selve løbet og den fortryllende atmosfære det er omgivet af.

Rubens Barrichello:

”Jeg holder meget af at køre i amerika, specielt da jeg har en masse personlige venner og bekendte som er bosat herovre. Banen er sjov at køre på, med mange gode og spændende overhalingsmuligheder og så er det en helt fantastisk oplevelse at køre igennem det første sving som er en stejlkurve, med fuld gas selvom det er et sving der er relativt nemt for en Formel 1 racer. Jeg håber at denne weekend forløber uden nogen form for problemer, således at vi kan give alle tilskuerne et godt show. Jeg havde som bekendt, et meget skuffende løb i montreal, og derfor håber jeg at vi har lidt mere held i weekenden, selvom det bliver svært for os, før vi har fået kørt nogle flere testkilometer med bilerne.”


Jens håber at man kan give amerika et godt show
(Foto: honda-racing-f1)

Jenson Button:

”Det er altid en stor udfordring og oplevelse at køre på en bane som er omgivet af så meget historie og har sådan en formidabel atmosfære. Selve banen er relativ langsom i mange af svingene, hvilket ikke er noget jeg bryder mig specielt meget om, da jeg foretrækker baner hvor man har en mere ensartet hastighed hele banen rundt. Men der er gode overhalingsmuligheder på banen, hvilket skulle gøre det interessant for tilskuerne. Vi vil anvende en anden type dæk her, end vi gjorde i montreal, hvilket jeg håber, kan gøre os mere konkurrencedygtige. Jeg håber inderligt at vi kan give amerikanerne en rigtig god oplevelse i år.”

K.D.


Læs mere om:
  • 02/07/06 - Indianapolis Motor Speedway - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport