Formel 1   02/08/06

Ungarns GP – BMW Sauber preview
BMW Sauber teamet var ikke videre heldig i det tyske Grand Prix. Ingen points og det vil man prøve at råde bod på i Ungarn.

Det er gået lidt ned ad bakke for BMW Sauber teamet i de seneste Grand Prixer. Teamet håber dog at kan råde bod på dette i Ungarns Grand Prix. Nøgleelementer for BMW denne gang er køling og setup – både aerodynamisk og mekanisk.

Som sædvanligt ser det ud til at det igen bliver et rigtigt varmt Grand Prix der køres i Ungarn. Men kørerne må efterhånden være forberedte på det. De seneste Grand Prixer har også været kørt i stærk varme. I Ungarn er forskellen dog at det er en bane med rigtig mange sving og næsten ikke noget der kan kaldes langside. Det betyder at der skal arbejdes mere i bilerne og det øger varmen for kørerne.


Begrænsede forhåbninger hos BMW Sauber teamet
(Foto: BNW Sauber)

På den tekniske side har BMW Sauber forberedt sig via de seneste tests. Også en del data fra sidste år og fra Monacos GP kan bruges her. En ting er helt sikkert når der køres i Ungarn. Max. downforce. Dog med den lille ting indføjet at der satses på at man opnår den bedste effekt i den midterste sektion på banen, som har flere halvhurtige sving. Kan man køre igennem denne sektor med maksimum effekt, vinder man en del tid. Den vundne tid skal så godtgøre at man måske taber lidt i de andre sektorer på banen. Problemet især på denne bane er, at taber man først tid er det næsten håbløst at vinde den igen. Derfor vil BMW Sauber gerne vinde så meget tid på den midterste sektor som muligt for at kompensere for eventuelle tab i de andre to sektorer.

Kørerne har en meget forskellig opfattelse af banen. Nick Heidfeld godt li’ banen. Måske hører det med at det var her at han sikrede sig en vm-titel i Formel 3000 i 1999. Jacques Villeneuve har den komplet modsatte opfattelse. Stod det til ham, blev der ikke kørt på banen. I hvert fald ikke i Formel 1.

Willy Rampfs største bekymring er faktisk køling af bilen. Bliver det ligeså varmt som det plejer i at være når det ungarske Grand Prix køres, så bliver der behov for ekstra køling. Det gælder både bremser og motorer. Og går det som det næsten altid gør når det er en bane der ikke kan overhales på, så kører man næsten som perler på en snor. Det betyder at kun de forreste biler får en nogenlunde effektiv køling. Alle som følger efter må holde den fornødne afstand for ikke at motorerne skal overophede. For en gangs skyld er det svært at spore en generel optimisme i teamet. Og måske forståeligt. Den seneste tids resultater har ikke været så gode, og så er Hungaroring ikke nogen ønske bane for ret mange teams.

Dons


Læs mere om:
  • Hungaroring
  • 06/08/06 - Hungaroring - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport