Glæden er stor i Ford lejren Brian Madsen og Anja Posorski kunne i denne weekend sikre sig mesterskabet i 1600ccm gruppe A klassen. Det gjorde de så..!! Med en hurtig og flot kørsel på Møn kan Brian og Anja nu kalde sig Danmarks hurtigste i klassen for 1600 kubik biler i gruppe A. Der var lagt op til en nerve pirrende DM finale på Møn. I princippet kunne 3. chauffører sikre sig titlen ved en sejr i sidste DM afdeling som blev kørt på Møn med rally centrum i Stege. Men allerede på prøve 1. kørte Madsen hurtigste tid i klassen og lå faktisk efter prøve 4, på en flot 3. plads i generelt og en sikker føring i klassen.
Motorsport er en spændende disciplin med en kombination af materiel - fart - samarbejde og held. På prøve 7 forsvinder servostyringen pludselig på Ford'en efter få hundrede meter inde på prøven og det satte Brian på hårdt arbejde. Der blev dog ikke noget nævneværdig tids tab på prøven, og skaden blev udbedret ved næste servicepause og den værste nervøsitet var ovre.
De efterfølgende prøver gik igen i vanligt tempo med flotte prøvesejre. Men ak - ved start på prøve 11 "forsvinder" koblingen som Brian udelukkende bruger til at sætte i gang med på hver prøve. Det betød af Ford'en ikke ville fra start og Anja måtte til publikums store bifald ud at skubbe bilen i gang. Med en forpustet Anja springene ind i bilen "i fart" tabte teamet 30 dyrebare sekunder til Søren Hjelm på 2. pladsen, hvorfor der nu var lagt op til en super nervepirrende afslutning på DM-sæsonen. "Det er lidt for spændende" kunne Brian fortælle ved den efterfølgende service-pause.
Med nogle utrolig dygtige mekanikere fik teamet lavet koblingen og var klar til at kæmpe om de vigtige sekunder som ville afgøre - hvem som er Danmarks hurtigste chauffør i 1600ccm klassen. Inden de 2 sidste prøver havde Brian stadig et forspring på 15. sekunder som blev udbygget med yderligere 2. sekunder inden Ford teamet kunne fejre en flot sejr i den sjette og sidste DM-afdeling - og dermed mesterskabs sejren 2001. Rallyinfo Læs mere om: Brian Madsen |