DTM   15/09/06

Audi satser på spansk sejr
DTMDTM feltet kommer til en ny bane når de i næste weekend gæster Barcelona. Tom Kristensen vil meget gerne tage endnu en sejr og ser gerne at holdkammeraterne hjælper godt til.

Der bliver ikke kørt på Grand Prix-banen, men i stedet på en forkortet bane på 2,9 km. Det betyder flere omgange og bedre mulighed for at følge løbet (og sælge reklamerne lidt bedre!) Audi har udført lidt testarbejde for at blive klar til det sidste. "DTM kommer til Barcelona og vil kørte på den korte bane og ikke Grand Prix-banen - et layout som ingen af de to mærker har været i stand til at teste på og som er helt ny for alle," siger Dr. Wolfgang Ullrich. "Vi har gennemført endnu en udviklingstest mellem Zandvoort og Barcelona, og er klar til de kommende løb og har arbejdet grundigt for at sikre at vi kan fortsætte kampen om mesterskabet," fortsætter motorsportschefen.

Tom Kristensen er Audis eneste kort i den kamp og danskeren kender alligevel lidt til banen - også den kortere version. "Ekström og jeg testede tidligere i år i Barcelona. Jeg kender banen fra min tid som Formel 1-testkører - selv den korte bane som vi overhældte med vand for at teste regndæk, så jeg ved godt hvad der kan forventes," siger Tom Kristensen om sin erfaring med banen.


Tom Kristensen ser helst at det slutter sådan i Barcelona - massiv Audi front og ingen point til Bernd Schneider
(Foto: Audi Motorsport)

Danskeren håber at afstanden til Schneider - der er på 10 point - kan formindskes. "Jeg mener at vi har en god chance for at nedbringe afstanden til Bernd Schneider i Barcelona og på Le Mans. Efter at vi missede at gennemføre på Brands Hatch, vidste vi at det ville blive en hård kamp og at alt skal forsøges," siger han. Afstanden skal især indhentes frem mod finaleløbet på Hockenheim hvor Mercedes og Schneider næsten per definition er uovervindelige. Og der er sult efter flere sejre. "At vinde på Zandvoort var fantastisk. Desværre stod Bernd ved siden af mig på podiet, hvilket ikke var så godt. I Barcelona vil jeg virkelig ikke se nogen Mercedes-kørere på podiet hvis det er muligt - ellers bliver det meget svært i titelkampen," slutter danskeren.

Benji


Læs mere om:
  • 24/09/06 - Circuit de Catalunya - DTM

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport