Clio Cup - DK   21/09/06

Kasper sørger for spænding i Clio Cup
Clio Cup- Kun fire point skiller titelduellanterne inden Padborg Super Prix
Han har understreget det indtil flere gange denne sæson: Fleggaard Renault Clio Cup er tæt. Og der skal ikke lange analyser til for at vise, at Kasper Jensen har ret.

Seneste optræden for Den Blå Avis Fleggaard Racings Kasper Jensen i Renault Clio-raceren har gjort sit til, at spændingen er intakt i mærkeklassen under DTC, Danish Touringcar Championship.

"Efter Grand Prix Danmark er mesterskabet atter helt, helt åbent", siger Kasper Jensen, der denne weekend har en kvalifikation og to løb til at forsøge at overtage føringen i mesterskabet.

Netop kvalifikationen har voldt den unge ålborgenser problemer, sidst Fleggaard Renault Clio Cup gæstede banen i det sønderjyske.

På en regnvåd bane ramte teamet slet ikke et setup, der kunne kaste konkurrencedygtige tider af sig. Det bliver dog ikke noget problem denne gang, mener titelkandidaten fra Den Blå Avis Fleggaard Racing.

"Vi har i hvert fald godt styr på Padborg Park nu - især i tørvejr. Det viste jeg vist sidst, vi kørte der", siger Kasper Jensen om løbene i maj, hvor han kørte sig op gennem feltet fra startplaceringer i den knap så attraktive halvdel af feltet.

Hvor Kasper Jensen skal have revancheret kvalifikationen fra afdelingen i midten af maj, skal Jacob Kristensen, Selling, have oprejsning for to miserable løb.

Fra at have startet på en andenplads i sæsonens tredje løb, endte Bette K på en 11. plads.

Efter et sammenstød endte rejsebureau-indehaveren weekendens andet løb i sandkassen.

Du kan følge Kasper Jensen, Bette K og alle de andre både lørdag og søndag på TV 2 Zulu.

Korte fakta før Padborg Super Prix:

Top-ti i Fleggaard Renault Clio Cup:
1 Per Poulsen, 272 point
2 Kasper Jensen, Den Blå Avis Fleggaard Racing, 268
3 Henrik Larsen, 178
4 Brian Mikkelsen, 150
5 Jacob Kristensen, Den Blå Avis Fleggaard Racing, 149
6 Rune Simoni, 104
7 Steffen Larsen, 99
8 Bjørn Smedegaard Laursen, 74
9 Petter Granlund, 73
10 Søren B. Mortensen, 65
23 Mik Kerchlango, Den Blå Avis Fleggaard Racing, 3

Program for Fleggaard Renault Clio Cup

Lørdag den 23. september
11.00 Kvalifikation
14.00 Race 1

Søndag den 24. september:
14.00 Race 2

Fleggaard Renault Clio Cup


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 24/09/06 - Padborg Park - Clio Cup - DK

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport