Clio Cup - DK   26/09/06

En atypisk og urolig weekend
Clio CupTeam MotorMaster kørerne havde en noget begivenhedsrig weekend på Padborg Park. Kørernes placeringer i den samlede stilling skal forsvares om små 3 uger hvor sidste afdeling i mesterskabet køres.

Peter Ager og Henrik Larsen fik begge gode points med hjem fra Padborg Park. Men det kunne have været meget bedre. Forskellige omstændigheder gjorde at resultatet ikke blev som forventet. Lørdagens kvalifikation der afgør startplaceringerne, gav én 6 plads til Henrik Larsen og én 14 plads til Peter Ager. Efter kvalifikationen ærgrede Peter Ager sig da man fandt ud af at højre forhjul var punkteret undervejs. En sivepunktering ødelagde kvalifikationen.

Første heat som blev kørt lørdag gav dog forhåbninger om nogle gode resultater for Team MotorMaster. Peter Ager kom godt af sted straks fra starten og fik kørt sig op på 7 pladsen. Desværre taber han bilen lidt i Big Mag kurven og det koster placeringer i det tætte Renault Clio Cup felt. Han får kørt lidt af det tabte ind igen og slutter dette heat på 11 pladsen.


Henrik Larsen kom godt af sted i første heat
(Foto: Motorsporten.dk)

For Henrik Larsen var første heat ganske udmærket, med godt og tæt race. Det tætte race faldt dog ikke helt ud til Henrik Larsens fordel. Han vandt dog en placering i forhold til hans startplacering og blev nr. 5.

Andet heat gik ikke som forventet for nogen af Team MotorMasters kørere. Peter Ager fik igen en god start, men måtte holde igen da han i bakspejlet så en kører komme som en kugle gennem feltet. For ikke at blive kørt af banen, valgte Peter Ager klogelig at trække sig lidt. Peter Ager fik sig dog kørt lidt op igen og kunne betragte duellen mellem teamkammerat Henrik Larsen og Brian Mikkelsen. En duel som blev lidt for dramatisk da begge kørte ikke mindre end 2 gange måtte tage en tur i strafbanen. Ikke noget der normalt kendetegner Henrik Larsen. De to i strafbanerne gjorde at Henrik Larsen tabte vigtige placeringer og måtte stille sig tilfreds med placering som nr. 12.


Peter Ager var for en gangs skyld foran sin teamkollega
(Foto: Motorsporten.dk)

Peter Ager udtalte blandt andet efter weekenden at han var ærgerlig over sin punktering i kvalifikationen. Han kunne se i resultatlisterne at han faktisk kørte nogle gode og stabile tider, og så er det er ærgerligt at feltet var så overnervøst som det var. ”Det ødelægger for meget for os andre der gerne vil køre noget godt race. Men efter omstændighederne kan jeg vel kun være tilfreds. Der er dog stadig en lille chance for at jeg kan nå mit mål, nemlig at slutte sammenlagt i top 10, men det bliver svært.”

”Andet heat søndag er et af de heats som jeg lader gå glemmebogen. I stedet vil jeg koncentrere mig om at få bilen gjort klar til Jyllandsringen. Det er blandt andet en dør der skal stryges lidt for at den bliver pæn igen. For mig gælder det nu om at holde Jacob Kristensen bag mig, så jeg kan bevare min tredjeplads i mesterskabet” – udtaler Henrik Larsen.

Dons


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 24/09/06 - Padborg Park - Clio Cup - DK

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto