ALMS   01/10/06

Audi sejr på Road Atlanta
American Le Mans Series- i Petit Le Mans
Audi trak den forventede sejr hjem, men det var på ingen måde en prangende opvisning. Petit Le Mans tog 9 timer og knapt 17 minutter for at køre de 1000 miles som var 394 omgange på Road Atlanta. Audi's sejr kommer i hus til trods for af diesel bilen er 65 kilo tungere end de andre LMP1 biler.

Det var Allan McNish og Rinaldo Capello der trak det længste strå i et løb hvor Zytek Engineerings Zytek 06S hele tiden pressede på, og det britiske team sluttede løbet på en flot anden plads.

Det var Creation Autosportif der startede fra pole position med deres Creation CA06/H Judd, og de måtte til slut tage til takke med fjerde pladsen.

Efter dette resultat i LMP1 skikrede Audi sig også team mesterskabet i LMP1 før det sidtse afdeling af ALMS som køres på Laguna Seca.

Hvis du undre dig over hvor den anden Audi R10 blev af, var den faktisk med helt fremme i løbet indtil en halv time før løbet sluttede, hvor Werner kolliderede med en langsommere GT2 bil, og det betød at der kom skader på forhjuls ophænget.
Han kunne liste den tilbage til pit hvor teamet straks begyndte at reparere på den, og bilen blev klar igen på det tidspunkt hvor holdkammeraten Allan McNish krydsede målstregen som vinder.

På trods af uheldet til slut endte den anden Audi på den samlede 7. plads

LMP2 klassen gav som ventet en dobbelt sejr til Penske Motorsports og deres to Porsche RS Spyder. Det var tæt på suveræn stil. Tredje pladsen blev taget af Horag Racing med deres Lola B05/40 Judd, men den endte 15 omgange efter den sejrende Porsche.

GT1 var eneste klasse med dansk deltagelse. Det er her Jan Magnussen skulle forsøge at trække endnu en sejr hjem til Corvette teamet, men det lykkedes ikke. Der imod blev det til en dobbelt sejr til Aston Martin DBR9, med Tomas Enge og Darren Turner som det sejrende hold.
Oliver Gavin, Olivier Beretta og Jan Magnussen kom på podiet med en tredje plads med deres Corvette C6.R, de sluttede 2 omgange efter den vindende Aston Martin DBR9.

GT2 klassen fik lidt overraskende Petersen / White Lightning som det vindende team med deres Porsche 911 GT3-RSR. Normalt ville det ikke være overraskende med en Porsche 911 sejr i denne klassen, men under hele optakten til løbet har det været Ferrari 430 GTC der har været hurtigst i klassen, men Porsche viser igen at de bare laver den bedste GT2 bil.
Risi Competizione kommer ind på løbets anden plads med deres Ferrari 430 GTC og Multimatic Motorsports Team Panoz med deres Panoz Esperante GTLM på tredje pladsen.

Næste løb, som samtidig runder ALMS sæsonen af køres på Laguna Seca den 21. oktober.

Læs alt om Petit Le Mans 2006 her.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Road Atlanta
  • 30/09/06 - Road Atlanta - ALMS

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk