Den 21-årige danske racerkører Christian Bakkerud blev 3. oktober den første dansker, der fik mulighed for at teste i GP2, klassen lige under Formel 1. Det skete på Paul Ricard banen i Sydfrankrig, hvor det engelske topteam iSport gav den London-baserede dansker chancen bag rattet i en af teamets biler. iSport blev i 2006 placeret på en samlet tredjeplads i holdmesterskabet, og er allerede nu i færd med at sikre sig kørere til 2007. Her har iSport ønsket at afprøve flere unge talenter, herunder Christian Bakkerud.
Bortset fra en mindre afkørsel under formiddagens træning, der betød at danskeren ødelagde sit første sæt dæk og måtte montere det andet sæt tidligere end beregnet, forløb testen fint for den unge dansker. Midtvejs gennem eftermiddagens test lå hans omgangstider konstant i toppen, men da det andet sæt dæk var slidt ned måtte Christian Bakkerud parkere bilen i pitten den sidste halve time, hvor banen var hurtigst. Efter ca. 50 omgange sluttede testen med en bedste tid på 1.16,977, hvilket resulterede i en misvisende plads som nr. 23 af de 26 deltagende kørere.
Paul Jackson , teammanager iSport:
”Christian made a mistake early on, and flatspotted his first set of tires. Because of the limit on available tires (max. 2 sets each), he then had to make use of his second set early on. In the afternoon he made very good progress, and did similar times to a lot of the more experienced GP2 drivers. But because of the problem in the morning practise, he lost out on overall grid position as he had to stop early. But his used tire time was very respectable, and we expect a good performance from him when we test him again on November 1.”
Christian Bakkerud er medlem af Dansk Automobil Sports Union og Team Danmarks eliteprogram.
DASU Læs mere om: Christian Bakkerud |