Int. FF   23/10/06

Gode resultater til Nicki Thiim og Ronni Jensen
Begge sluttede i top 10 i hver deres klasse i Formel Ford Festival
Den danske Formel Ford-serie var godt repræsenteret ved den 35. udgave af den klassiske Formel Ford Festival på Brands Hatch, der tidligere har sendt kørere som Jan Magnussen, England, og Jason Watt, Herlev, videre i karrieren.

I alt syv kørere med afsæt i den danske serie have taget turen til England, hvor en af dem – den nykårede Danmarksmester og vinder af Ford Rookie 2006 Trophy Nicki Thiim, Sønderborg – havde fået stillet en fabriksbil fra Ray til rådighed i Duratec-klassen, der primært tæller deltager i det hårde og prestigefyldte britiske mesterskab.

Her var danskeren udsat for et uheld i semifinaleen, hvor han røg fra først en femteplads til en tiendeplads efter et spin, for så senere at slutte helt udenfor banen. Men han kom med i finalen, hvor han fra en startplacering som nummer 20 arbejdede sig intet mindre end tolv placeringer frem og sluttede som nummer otte.

I Zetec-klassen – hvor der anvendes biler med de samme motorer som dem, der kendes fra Danmarksmesterskabet for Formel Ford – fortsatte Ronni Jensen, Næstved, den succeskurs, han lagde, da han for en uge siden vandt de to sidste løb i DM-serien. Denne gang var han oppe mod hårdere modstand, men endte på en sjetteplads i et felt med mange udlændinge, mens de tre resterende kørere fra den danske serie, som kom videre – David Olsson, Sverige, Kim Humborstad, Norge, og Anders Ole Egebart, Sverige – endte finalen med placeringer som nummer ni, ellevte og fjorten.

Resultatet af finalen i Formel Ford Festival for Duratec-klassen
NrKørerLandMærkeTid
1.Richard TannahillEnglandVan Diemen RF0624.03,662
2.Jay BridgerEnglandMygale SJ0624.04,067
3.Neil DoranEnglandVan Diemen RF0624.06,817
 
8.Nicki ThiimSønderborgRay GRS04-0624.17,435

Resultatet af finalen i Formel Ford Festival for Zetec-klassen
NrKørerLandMærkeTid
1.Benoit PerretFrankrigMygale SJ0124.18,065
2.Takashi NagaseJapanVan Diemen RF0524.18,349
3.Neil ToftsEnglandMygale SJ0424.20,644
 
6.Ronni JensenNæstvedVan Diemen RF0024.36,208
9.David OlssonSverigeVan Diemen RF0324.54,459
11.Kim HumborstadNorgeVan Diemen RF0324.54,987
14.Anders Ole EgebartOdderVan Diemen RF9725.01,666

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • 22/10/06 - Brands Hatch - Int. FF

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto