Formel 1   22/11/06

Holzer debuterer i Formel 1
Den 18-årige Marco Holzer får indenfor den nærmeste tid sin debut i Formel 1. Han skal teste en BMW Sauber, hvilket er en gave efter at have vundet Formel BMW-finalen sidste år.

Her vandt han finaleløbet blandt alle Formel BMW-klasserne i løbet i Bahrain. Nu venter så en Formel 1-test. "Formel 1-testen er den største oplevelse for mig. Nu gælder det om at være parat til de enorme kræfter som der er i en Formel 1-racer," siger Marco Holzer. Det var sidste år meget overraskende at det blev Holzer der vandt finaleløbet, da han i det tyske Formel BMW ikke ligefrem havde imponeret. I denne sæson blev det til en samlet 3. plads.

Han tager tidligt til Valencia for at gennemgå en masse forberedelser, og blandt andet få en gennemgang af raceren sammen med teknikerne, så han har en god forståelse for teknikken. Målet for Holzer er selvfølgelig på sigt at komme til at køre Formel 1. Nu skal han i hvert fald prøve noget som er markant stærkere end noget han tidligere har kørt. "Det bliver spændende at se hvordan jeg klarer en 5-6 gange større motorpræstation i BMW Sauber Formel 1-raceren," siger han.

Benji


Læs mere om:
  • Marco Holzer
  • BMW Sauber F1 Team

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk