Dakar Rally   04/01/07

Dakar Rally 2007 - ruten
Ruten for det 29. Dakar Rally er en klassisk Dakar rute men med mange hårde ørken etaper. Det bliver i høj grad deltagernes kompetencer inden for navigation frem for køretøjernes performance, der bliver afgørende - en fordel for danske Marc Dullum, som er suveræn på navigationen.

Ruten er designet af ASOs sportsdirektør, Etiene Lavigne. Den løber gennem Portugal, Spanien, Marokko, Mauritanien og Mali og afsluttes i Senegal. Rutens 15 strækninger dækker 8.696 kilometer, hvoraf 5.010 km er specialstrækninger. Den længste specialstrækning løber mellem Tombouctou og Nema og krydser grænsen mellem Mali og Mauretanien (571 km). På programmet er der to maratonstrækninger uden assistance – den ene til Tichit i Mauritanien, og den anden til Tombouctou i Mali.

Ruten er traditionen tro yderst krævende og indeholder i år flere varierende udfordringer for deltagerne, som i høj grad får brug for deres navigationsevner. I Mauritanien passeres flere historiske steder, som traditionelt forbindes med Dakar – herunder Atar og Nema passagen – men ruten indeholder også strækninger med nye og anderledes udfordringer, selv for garvede deltagere med godt kendskab til regionen.

Team Danoises

Læs også:
26.12.2006 - Dakar Rally - ruten ændret


Læs mere om:
  • 06/01/07 - Dakar Rally

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport