Go Kart   10/01/07

Nu er de klar
- og de har trænet hårdt
Der køres mange forskellige former for motorsport, men for første gang i Danmarks historie, deltager et dansk indendørs gokart hold i et 24-timersløb i udlandet.

Action City i Brøndby har lagt asfalt, lokaler og gokarter til træningen for Team Hekke, og nu er de klar som det første danske indendørs gokart team til at udfordre resten af verden.
Autosport International motorsportsmessen i Birmingham har i år temaet Le Mans! Dette betyder, at man i den forbindelse har valgt at gennemføre det første 24 timers gokart i messens historie.

Som vi tidligere har fortalt her på Motorsporten.dk, har det danske Team Hekke trænet et stykke tid til dette lidt specielle gokart løb i Birmingham. Den sidste træning foregik tirsdag aften i Action City i Brøndby.

Alle deltagere på holdet havde det store smil på, efter det korte møde i teamet inden træningen gik i gang. Det stod klart, at der var kommet en ekstra sponsor, som ville have sit navn profileret i det engelske erhvervsliv.

Danske STARK Kalk og mørtel værkerne har i sidste øjeblik meldt sig som sponsor, til den noget anderledes gokartindsats. STARK er ikke helt fremmet i motorsportskredse. STARK havde sidste år æren af at have deres navn på to Saxo Cup biler. Bilerne tilhørte Henrik Poulsen og hans søn Nick Reimersø


(Foto: Motorsporten.dk)

De to chauffører vil forsætte næste år i Advan Cuppen, og der skal man forvente at se STARK logo'et igen. For når familieholdet stiller til start med en eller to Suzuki Swifts, så er STARK igen sponsor.

Team Hekke trænede blandt andet pit stops, og alle på holdet er meget optimistiske og klar til kamp. Indendørs gokart løb kræver en speciel kørerteknik, da gokarterne tit er tungere end de karts, som man bruger i de danske mesterskaber. Derudover har motoren, som er en Honda på 200 CCM, kun mellem 7,5 og 9 HK.


(Foto: Motorsporten.dk)

Teamet har modtaget flere pressemeddelelser om, hvordan løbet skal køres og hvordan reglerne er lavet, men Autosport International har ikke medsendt en baneskitse, hvorfor der ikke er nogen på holdet, der ved, hvordan banen ser ud, før de ankommer onsdag nat.

Reglerne til 24 timers løbet er lige så alvorlige som messens ry og rygte. Der står bland andet, at alle deltagere skal overholde ”the International Olympic Committee list of prohibited substances.”

Der har i forbindelse med Autosport International Messen været kørt kendis gokart løb før, men det er første gang, at et gokart løb kører over 24 timer.
Team Hekke har kørt mange 24 timers indendørs løb i Danmark, og der har de kendt deres modstandere, men ved dette løb går de ind i kampen ”helt blinde”, fordi de ikke kender deres modstandere.
De teams, der stiller op, har mange kendte navne blandt kørerne.

Her er de 15 teams navne, så må vi se, hvem der sidder bag rattet.
1 - Red line Magazine
2 - Mini Seven Club
3 - C & D Race Team
4 - Nigel Greensall Racing
5 - Equipe Vitesse
6 - Raceway Rockets
7 - Team Mondena
8 - Team Hekke
9 - Brookes University A
10 - Brookes University B
11 - Team Mini BMW UK Cowley
12 - Team Vnique
13 - Bath Racing
14 - Rhino Racing
15 - Celebrity team (TBA) – Er det prof chauffører som også deltager i opvisningeløbet?

Læs også:
05-01-2007 - Første udenlandske 24 timers løb

Selch


Læs mere om:
  • Henrik Poulsen
  • Nick Reimersø
  • Team Hekke

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport