DTC Cup   12/01/07

JM Racing med igen i både DTC og Clio Cup
- med opbakning fra to nye store sponsorer
Efter at have indsat en racer i DTC serien i 2006, der med Michael Outzen ved rattet besatte anden pladsen i Privat Cuppen, så indsætter JM Racing hele fire racere i DTC den kommende sæson.

De to af kørerne er der allerede skrevet kontrakter med, det er igen Michael Outzen der i 2007 får følgeskab af Tom Pedersen.
De to resterende kørere er også lige ved at være på plads, og teamchef og -ejer Jens Ole Mathiesen forventer at kunne offentliggøre navnene indenfor kort tid.


Michael Outzen gav den gas for JM Racing i 2006, det har indbragt han en plads i teamet igen i 2007.
(Foto: Motorsporten.dk)

Bilerne til den kommende sæson er de fire tidligere Team Essex BMW'er, to E90 modeller samt to E46 WTCC modeller. Alle fire biler står nu i JM Racings værksted, hvor de er ved at blive klargjort til den kommende sæson.

Teamet kan til den kommende sæson hilse to store vestjyske sponsorer velkomme, det er JAK bekældning samt Vestjysk Tryk, Esbjerg.
"Det er dejligt at vi at fået så stor opbakning fra vores nye sponsorer, og vi hilser dem velkommen i teamet" - udtaler Jens Ole Mathiesen - "teamet vil i 2007 fremstå som et helt nyt team, fordi vi nu stiller med fire biler i DTC, samt tre biler i Clio Cup. Derfor har vi valgt til den kommende sæson at stå i et tealt, frem for den hidtige løsning med trailer og fortelt."

Til det formål har JM Racing lejet et 42 meter langt telt, hvor alle 7 biler kan stå, samtidig med at der er plads til et hospitalityområde.

Kørerne til teamets tre Clio Cup racere er også på plads, det drejer sig i første omgang om Lars Christiansen og Allan Bengtson, mens det kun er bagateller der iøjeblikket skiller Christian Jacobsen fra den sidste plads.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Michael Outzen
  • Tom Pedersen
  • JM Racing

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport