Formel 1   30/01/07

Berger mener ikke han er på vildspor
Scuderia Toro Rosso's med ejer, Gerhard Berger, er overbevist om at hans team overholder reglerne omkring ’kunde biler’, og tager det hele meget afslappet.

Berger dukkede op til Red Bull’s afsløring af deres nye bil, og der tog han bladet for munden, og kom med sin uforbeholdne mening om hele balladen omkring Toro Rosso og Super Aguri. Selv med trusler om officielle protester og retssager, insisterer Berger at han ikke er bekymret, for han overholder reglerne.

”Williams, eller nogen af de andre konkurrenter, kan ikke fortælle FIA hvad reglerne er og det kan vi heller ikke. Når alt kommer til alt er det kun FIA, eller en dommer, der kan afgøre det!” - fortalte Berger på banen i Barcelona og forsatter - ”vi gør hvad vi gør, vi gør hvad vi mener er det rigtige at gøre, og det er ikke Williams der skal fortælle os om det er forkert.”

Andre teams mener at de omgår reglerne, som siger at et team skal designe og producere sit eget chassis, selv om Toro Rosso’s chassis kommer fra et uafhængig firma ved navn Red Bull Technology, og ikke fra Red Bull Formel 1 teamet.

Berger fortæller, at man har haft FIA med på råd.
”Derfor er vi overbevist om, at vi overholder reglerne med det vi gør, ud fra de råd vi har fået. Vi har meget nøjagtigt tjekket hos flere officielle personer, og de havde alle samme svar – den måde reglementet og Concorde aftalen er udformet, skulle passe med at det vi gør er rigtigt.”

På spørgsmålet om han tror, at der er nogen der vil indgive en protest, når de kommer til Melbourne svarede han meget kort:
”Uanset hvad de gør, er der intet vi kan gøre ved det.”

Berger siger også, at han tror at det rivalerne hos Super Aguri laver, med en ombygget version af et Honda RA106 chassis, også er inden for reglerne.
”De gør det på en helt anden måde, men jeg kigger ikke så meget efter dem fordi vi er ikke FIA, og vi lader derfor FIA holde øje med dem.”

”Jeg vil ikke være politimand” - sagde Berger også i Barcelona - ”hvis Frank Williams kan lide at lege politimand så er det fint, men måske skulle han være formand for FIA eller noget.”

Berger slutter det uformelle ’pressemøde’ af med en lille stikpille til Frank Williams teamet og Spyker:
”Se lige hvem det er der klager? Det er Williams og Spyker - de er begge bange for at ende bag os!”

Med det hentyder han til, at Williams bestemt ikke viste nogle resultater sidste sæson, og Spyker står på egne ben i deres første sæson i år.

Selch


Læs mere om:
  • Gerhard Berger
  • Scuderia Toro Rosso
  • Super Aguri Formula 1

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport