Marcus Grönholm ikke bare fastholdt sin føring i Swedish Rally i går, han udbyggede føringen fra 10 til næsten 38 sekunder, i forhold til løbets nummer to Sebastien Loeb. En medvirkende årsag til at Ford køreren Marcus Grönholm kunne trække så meget fra under lørdagens kørsler, skyldes at Sebastien Loeb valgte nogle 'forkerte' dæk til de første prøver, noget der kostede ham mange sekunder.
En af de kørere der ellers var med helt oppe foran, var Subaru køreren Petter Solberg, men efter at have siddet fast i en grøft i næsten 10 minutter på specialprøve 10, har Subaru World Rally Team valgt at trække han ud af løbet.
De anser hans chancer for at score point i dette løb som umulige med det tidstab, og har derfor valgt at spare hans bil, da den skal i brug i gen allerede næste weekend i Rally Norway - Petter Solberg 'hjemmebane'.
Petter Solberg var ikke den eneste af topkørerne der løb ind i problemer, på specialprøve 14 knækkede Mitsubishi køreren Toni Gardemeister en trækaksel, og tabte så meget tid at han nu er uden podium chancer i løbet.
Top 10 efter lørdagens kørsler:
|
Pl. | # | Kl. | Kører | Mærke | Tid |
|
1 | 3 | A8 | M. Gronholm | Ford Focus RS WRC 06 | 2:22:29.6 |
2 | 1 | A8 | S. Loeb | Citroen C4 WRC | 2:23:08.0 |
3 | 4 | A8 | M. Hirvonen | Ford Focus RS WRC 06 | 2:23:43.0 |
|
4 | 10 | A8 | H. Solberg | Ford Focus RS WRC 06 | 2:24:10.3 |
5 | 6 | A8 | D. Carlsson | Citroen Xsara WRC | 2:25:16.1 |
6 | 8 | A8 | C. Atkinson | Subaru Impreza WRC 2006 | 2:25:24.8 |
|
7 | 5 | A8 | M. Stohl | Citroen Xsara WRC | 2:25:56.3 |
8 | 18 | A8 | T. Gardemeister | Mitsubishi Lancer WR05 | 2:25:57.7 |
9 | 9 | A8 | J. Latvala | Ford Focus RS WRC 06 | 2:26:06.9 |
|
10 | 21 | A8 | M. Ostberg | Subaru Impreza WRC STI | 2:28:22.9 |
|
Dagens program for Deltagerne i Swedish Rally byder på 5 specialprøver, med en samlet længde på 86,320 kilometer.
Med undtagelse af den traditionelle 'Karlstad Sprint' på travbanen som afslutter Swedish Rally 2007, så er dagens strækninger nye for kørerne, og sde skal gennemkøres hver to gange.
SS16 - Backa 1 - 30.960 km.
SS17 - Malta 1 - 11.250 km.
SS18 - Backa 2 - 30.960 km.
SS19 - Malta 2 - 11.250 km.
SS20 - Karlstad 1 - 1.900 km.
De kørere der når målstregen, har så totalt tilbagelagt 342,090 kilometer sne og isbelagte specialprøver, hvilket jo er en bedrift i sig selv. Hr. Nielsen
Læs mere om: 11/02/07 - Sverige - WRC |