DTM præsentation   05/03/07

Audi’s kørere præsenteret
Som annonceret i går, så præsenterede Audi i dag deres kørere i München. Ikke overraskende var Tom Kristensen blandt de udvalgte.

Audi har i dag præsenteret deres kørere til 2007 sæsonen i den tyske DTM serie. Igen i år bliver der et miks af nye og ældre biler. Tom K. får pladsen i en af de nye 2007 racere. En del af kørere er gengangere fra sidste sæson, mens der er valgt nye kørere til de resterende sæder. Ét af sæderne er dog ikke besat, og her har Nicolas Kiesa måske en chance, men efter forlydender så er der flere bejlere til dette sæde, og de kan have flere penge med end det Kiesa og hans bagland måske umiddelbart formår.

Kørernes sammensætning i de respektive teams:

Audi Sport Team Abt Sportsline:
Tom Kristensen, Mattias Ekström, Martin Tomczyk og Timo Scheider.

Audi Sport Team Rosberg:
Lucas Lohr og Mike Rockenfeller.

Audi Sport Team Phoenix:
Christian Abt og Alexandre Premát.

Kolles T.M.E:
Vanina Ickx og ???

Ovennævnte er de direkte Audi fabriksstøttede teams. Derudover er der tilmeldt flere private teams. Her er der endnu ikke offentliggjort nogen kørere. Her kan der muligvis blive plads til Nicolas Kiesa, såfremt det mislykkes at få det ledige sæde hos Kolles T.M.E teamet. Nogen kan sikkert genkende Kolles navnet – og jo, det er ham fra Formel 1.

Audi Sport Team Abt Sportsline får de nye 2007 biler, Audi Sport Team Rosberg får biler fra 2006 sæsonen, mens Audi Sport Team Phoenix og Kolles T.M.E. skal anvende biler fra 2005 sæsonen. Der er variationer i reglementet af hensyn til de ældre biler.

Selve den officielle DTM præsentation hvor hele feltet bliver præsenteret for offentligheden, vil blive afholdt i Düsseldort den 15. april. Første løb i serien bliver som sædvanligt på Hockenheim. Her køres det første løb den 22. april.

Dons


Læs mere om:
  • Tom Kristensen
  • Audi Sport Team Abt Sportsline

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto