Formel 1   10/03/07

Australiens GP – Honda preview
Det er første gang at ”Planet Earth” som flere har døbt Hondas nye bil, kommer til offentlig beskuelse. Honda har en højere målsætning for sæsonen end tidligere, men kan de indfri disse?

Honda har i diverse tests vist et forrygende tempo, dog ikke nok til altid at være de hurtigste, men momentvis har der været syn for sagen. Flere medier har antydet at Honda måske gemmer lidt til det bliver alvor. Selv siger Honda dog at godt nok har man en fornuftig fart i bilerne, men når det drejer sig om de enkelte omgange, og her tænker Honda på kvalifikationsomgange, så kniber det en hel del. Man kan måske læse det som om at Honda behøver flere omgange end hvad godt er til at opbygge den nødvendige fart i bilerne.


Hondas sorte testbil - her med Rubens Barrichello
(Foto: Bridgestone)

Kørerne og især Rubens Barrichello mere antyder at det er godt gået i tests, og at man har gjort store fremskridt, men også at der stadig er plads til en del udvikling. Den tekniske direktør, Shuhei Nakamoto, fortæller at Honda har en højere målsætning i denne sæson end i sidste sæson, som var den første rene sæson som decideret Honda team. Også Nakamoto fortæller at der er stadig en del som der skal rettes op på, inden man kan nå de satte målsætninger. Der arbejdes dog på højtryk hjemme på fabrikken, og allerede i testen forud for det malaysiske Grand Prix, har man en del nye ting til bilen, både aerodynamiske og mere teknisk-mekanisk betonede ting.


Det specielle design får sin store debut i Australien
(Foto: Honda)

Honda er meget forsigtige med at komme forudsigelser for hvordan det vil gå i det australske Grand Prix. Det endelige setup kan først bestemmes i løbet af de fri tests – og træningssessioner. Ydermere skal metrologernes forudsigelser nærlæses i dagene op til Grand Prixet. Nogle år kan det være rigtig varmt i Melbourne, andre år mere moderate temperaturer. Og så er der det med banen. Der køres ikke på den andet end den ene gang om året, så her sker der store forandringer hen over weekenden i forhold til vejgreb. Årets første Grand Prix kan også give en nervøs start og kørsel hen til første sving, så her gælder det om at være påpasselige. Der hersker dog en vis fortrøstning fuld atmosfære hos Honda. Har de gemt et par trumfer i ærmet?

Dons


Læs mere om:
  • Honda Racing F1 Team
  • Albert Park
  • 18/03/07 - Albert Park - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport