DTM   13/04/07

Premat toppede sidste testdag (Opdateret)
DTM- Kører absolut toptid i DTM test på Oschersleben
Franske Alexandre Premat fører med en ny supertid på 1.22.689 den sidste dags DTM testkørsler på Oschersleben, foran Ekström og og den eneste Mercedes racer med Hakkinen. Begge kørere er under Tom K´s bedste tid på 1.22.808.

Kl.11.00
Finske Mika Hakkinen. Lucas Luhr, Martin Tomczyk og Vanina Ickx er at finde på de følgende pladser. Længe har Mathias Ekström været hurtigst, men klokken lidt i 11, skød debutanten til tops.

Kun en Mercedes C-Klasse er at finde på den tyske asfalt ind til videre, så roen har sænket sig over Motorsportsarena Oschersleben, før travlheden før sæsonstart tager fat. Meget tyder på, at feltet træner kvalifikationsomgange, på den sidste dag på den tyske bane. Premat kunne i den forbindelse blive interessant at følge i de kommende timer.



Premats smukke Audi A4, farverne minder om Team Goh på Spa
(Foto: Audi Sport)

Premat har været hurtig hele ugen, flot af GP2 stjernen, der kører en DTM racer for kun anden gang i hele sin karriere. I den anden ende af feltet tuller Vanina Ickx rundt, den belgiske Team Kolles TME kvinde har haft en græsselig uge i Tyskland, og har fået tidsmæssig høvl af sin nye holdkammerat, Adam Carroll. Carroll nåede igår ned på 1.23.806, mod Ickxs 1.25.444 i tirsdags.

Det forlyder i øvrigt fra sædvanligvis meget velunderrettet kilde, at Audis testmule der har huseret de sidste tre dage, har de første dage været kørt af Mathias Ekström og Christian Abt. Bilen bliver kørt af alle Audi kørerne og skal samle så mange data som mulig.

Det menes at Tom ikke har kørt den, men det er ikke helt sikkert. Premat har også været nævnt, som pilot i den mildest talt anonyme, sølvgrå A4 med helt sorte ruder. Hvorvidt den sølvgrå racer kommer på banen i dag, vides ikke med bestemthed.


Den meget omtalte Audi testmule, bemærk de sorte ruder
(Foto: Audi Sport)

Nr#KørerBilTid
1.17PrematAudi A4 DTM1.22.689
2.3EkströmAudi A4 DTM1.22.939
3.6HakkinenMercedes C-Klasse1.23.466
412LuhrAudi A4 DTM1.23.466
54TomczykAudi A4 DTM1.24.145
6. 21IckxAudi A4 DTM1.24.976

Kl. 12.00:
Der er relativt stille i brunkulslejet i det tidligere Østtyskland. De fleste biler er i pit, forud for middagspausen. Dog er det værd at bemærke at Martin Tomczyk har kørt sig op på en 4. plads, på bekostning af det tidligere Porsche es, Lucas Luhr. Tiderne er også begyndt at falde, dog med undtagelse af Vanina, som slet ikke ser ud til at kunne forstå R12 raceren.

Så stillingen er som følger:

1. Premat
2. Ekström
3. Hakkinen
4. Tomczyk
5. Lucas Luhr
6. Ickx

Kl. 13.18:

Status quo på banen, placeringerne er intakte. Kun Vanina Ickx er på banen, men hun er den på banen der har kørt færreste kilometer. Den smukke belgiske kvinde har kun nået 39 omgange, med bedste tid fortsat 1.24.976.

Kl. 14.00:

Alle biler i pit, ingen ændringer i tidstabellen!


Ickx og Carroll - det nye team hos Kolles TME
(Foto: Audi Sport)

Kl. 17.30:

Premat har sat absolut hurtigste tid overhovedet, under den 4 dage lange testsession. Adam Carroll på banen, for at lære sin nyde DTM racer at kende. Hans bedste tid er 1.30.914, efter kun 5 omgange. Formentligt en roll out af Kolles TME racer nummer to, samme mønster ser man i bunden af tabellen hos Christian Abt. Han har også lavet en funktionstest af sin nye racer, kun sølle 5 omgange.

Kl. 18.00:

Alexandre Premat imponerer endnu engang, med en tid på 1.22.689, som er 2 tiendedele bedre end Tom Kristensens tid på 1.22.808 sat i går. Efter den franske Audi kører følger endnu en Audi, ført af Mathias Ekström 0,053 efter Premat. Mika Hakkinen var eneste Mercedes C-Klasse pilot på Motorsportarena Oschersleben i dag, han nåede 104 omgange på den tyske bane. Men den flittigste, når vi taler omgange, var ”Eki” med 127 omgange, fulgt af Tomczyk og Hakkinen.

Martin Tomczyk havde også travlt,. Han formåede at sætte 4. hurtigste tid, fulgt af Lucas Luhr som han længe lå og boksede med omkring 4. pladsen. Der var travlhed hos Kiesas gamle team, Adam Carroll skal inkorporeres i teamet, selvom ireren ifølge Nicolas Kiesa har underskrevet kontrakten, men endnu ikke betalt de kolde kontanter for sædet. Vanina formåede at gøre det bedre end før, med en tid på 1.24.568 efter 86 omgange, fulgt af Carrolls 5 shakedown omgange af sin nye racer. Christian Abt nåede også ud med sin Playboy sponserede bunny bil, 3 omgange blev det til, udelukkende for at se om alting virkede før morgendagens spektakulære DTM præsentation i Düsseldorf.

Mercedes Benz havde to biler af hver årgang med til 4 dages testen, to 2005, to 2006 og slutteligt to 2007 racere. HWA Mercedes kollegaerne, Bernd Schneider og Jamie Green, deltes om Bernds sølvgrå racer. Værd at bemærke var det, at den gode Bernd ikke skal køre med Vodafone branding i år. Bruno Spengler og Mika Hakkinen deltes om den stadig karbonsorte testracer, som ender med at blve Brunos 2007 racer i årets mesterskab.

Audi havde samtlige 10 racere med, men havde kun to fra hver årgang ude på isen ad gangen. Audi nåede over 600 omgange, med den sølvgrå testracer. Bilen er en testmule for den opdaterede motor, gearkasse, køling og ikke mindst forståelsen for de nye dæk. Bilen blev brugt til ekstreme longruns, helt op imod 300 omgange per dag.

Bedste tid blev som nævnt sat fredag, af den nyansatte GP stjerne, Alexandre Premat. Han kørte med sin et år gamle Team Phoenix A4 en tid på 1.22.689, over to tiendedele hurtigere end Tom Kristensens tid onsdag på 1.22.808, sat i hans nye 2007 A4 racer.

Nu skal samtlige biler splittes ad, og køres ind i deres racertrucks, for at køre direkte til Düsseldorf og her deltage i den spektakulære DTM præsentation. Allerede lørdag eftermiddag vil hovedgaden Königsalle være propet med racerbiler, og til det er der kun en ting at sige : Tag dderned og nyd showet!

Godt race 2007!


Schneiders voldsomme nye Mercedes torsdag
(Foto: Mercedes Benz)

Sæsonen starter den 22. april på Hockenheimring!

Nr#KørerBilTid
1.17PrematAudi A4 DTM1.22.689
2.3EkströmAudi A4 DTM1.22.736
3.6HakkinenMercedes C-Klasse1.22.939
4.4TomczykAudi A4 DTM1.23.050
5.12LuhrAudi A4 DTM1.23.466
621IckxAudi A4 DTM1.24.568
7.20CarrollAudi A4 DTM1.30.914
8. 16AbtAudi A4 DTM1.34.011

Aslak Vind


Læs mere om:
  • Alexandre Premat
  • Tom Kristensen
  • Oschersleben

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto