- Tre glade danske teams! Team Peugeot Total tog en suveræn 1-2 ved kvalifikationen, forud for 1000 km LMS løbet på Monza. Lars Erik Nielsen kvalificerede sig ind på en flyvende 2. plads i GT2 klassen, Juan Barazi tager også 2. plads i LMP2. mens danske Markland Racing kører deres første kval i den gule Corvette GT2 racer! LMP1: Peugeot slår Charouz!
Kvalifikationen på Monza var en neglebider, et af de afgørende momenter var, hvorvidt Charouz Racings Lola B07/17 Judd kunne fortsætte sit flyvende pace fra træningerne, hvor den slog Peugeots to 908 HDi FAP dieselracere i LMP1 klassen. Men da det blev alvor, missede Charouz racing teamet pole med HELE 1,7 sekund, i en tid på 136.187.
Peugoet 908 HDi FAP i dobbelt pole! (Foto: Peugeot Media)
De to Formel 1 kørere, Marc Gene og Nicolas Minassian snuppede, trods gearkasse problemer, den første startplads med tiden 1.34.503. Søsterbilen med Pedro Lamy og Stephane Sarrazin tog 2. startrude, bare 1 tiendedel efter. Stadigvæk imponerende pace af Lola raceren, men det flyvende pace til trods mener kilder i pitten på Monza, at Peugeot tager en konservativ approach til debutløbet. Peugeot oplyser, at Ferraris F1 testkører, Marc Gene vil starte fra pole, mens søsterbilen vil starte løbet med Pedro Lamy i bilen. Naturligvis som reglementet foreskriver, med samme dæk som bilen kørte kvalifikationen med.
Hvad der er mere bekymrende, er det faktum at Pescarolos hurtigste bil, med Emmanuel Collard og Jean-Christophe Boullion, er hele tre sekunder efter de to fabriksracere fra Peugeot. Det er de to kombattanter, som sammen med Audi skal slås på Le Mans. Men den nye racer fra Pescarolo savner pace, men hvordan det ser ud på distancen ved vi først i morgen eftermiddag.
Courage har vanen tro deres to LC70 racere med, denne gang med en AER motor frem for den skrøbelige og vibrerende Mugen enhed. Og overraskende var det bil med nummer 12, kørt af gentleman driveren Alexander Frei og den tidligere formelstjerne Jonathan Cochet, der var hurtigst på 5. pladsen, foran søsterbilen ført af Jean-Marc Gounon og Guillaume Moreau på 6. pladsen.
Racing For Holland på 7. pladsen, har en interessant kører sammensætning i deres Dome 101.5 Judd LMP1 racer. Udover teamchef Jan Lammers, så har man rekrutteret Spyker piloten og tidligere DTM kører, Jeroen Bleekemolen. Det helt igennem hollandske team klarer sig fint i det hårde selskab, i den opdaterede japanske racer.
Jeg er bange for, at Pescarolo Sports økonomiske situation gør, at bil nummer 17 på 8. pladsen, med Harold Primat og Christophe Tinseau, vil være den tunge del af de to biler. Det gik dog bedre, end det endte for Martin Shorts Rollcenter Racing, med sidste års Pescarolo chassis. Den stakkels lille brite havde håbet, at Henris LMP1 racer var mere driftssikker end sidste års Radical SR9. Men ak, ikke en eneste timet omgang blev det til, hvorfor man formentligt starter fra pitten i morgendagens løb.
LMP2: Barazi slået af spanske Quifel ASM Team
Hvem havde troet, at det spanske Quifel ASM team skulle blive en faktor i LMP2 klassen, efter de for anden gang under træningen til sidste års Le Mans, havde bukket deres leasede Lola racer. Men de klarede det flot i 2006, og de fortsætter samme stil i år. De slog med sølle 2 tiendedele den regerende danske LMS LMP2 mester, Juan Barazi i hans nye Zytek 07S.
Ray Mallocks aldrende Lola EX264 er stadig hurtig, selvom de på Sebring kørte med 2006 aerodele. Bilen er nu opdateret, hvilket indkaserede hurtige Thomas Erdos, Michael Vergers og Karim Ojjeh en samlet 3. plads i LMP2 klassen, fulgt af Bruicladdich Radical og Horag Racing. Embassy Racing arvede Martin Shorts Radical, og satte den på 6. pladsen i LMP2 klassen, meget respektabelt med en ny bil.
Farcen med Giovanni Lavaggis Ford drevne LMP1 racer fortsætter, absolut langsomt i klassen og slået af en håndfuld GT1 biler. En samlet 26. plads blev det til. Det er helt tydeligt, at økonomien i det projekt ikke hænger sammen. 13 sekunder efter pole position tiden..
Allan Simonsen i Virgo Motorsport Ferrari F430 GT (Foto: Motorsporten.dk)
GT1: Saleen S7R slår Luc Alphand og Larbre.
Team Oreca har valgt at satse på racerudviklingen af det bedagede Saleen S7R projekt, mens rygterne i branchen går på et LMP1 projekt. Men det franske team har baggrunden i orden, hvem husker ikke de glade Viper dage. Stephane Ortelli og Soheil Ayari tog pole med en tid på 1.45.443, kun 0,028 foran Luc Alphands Corvette C5R, i Jan Magnussens gamle 2006 ALMS racer.
Med danske øjne kan man se på den hurtigste Larbre Aston Martin, på en samlet 4. plads i GT1 klassen. Bilen køres af Fabrizio Gollin og Christophe Bouchut, samme team som Casper Elgaard skal køre sammen med på Le Mans. Danskeren forbereder sig til DTC, så i stedet har man indsat Gabriel Gardel. Teamet bliver dog slået af Liz Halliday og Antonio Garcias Team Modena DBR9 på 3. pladsen i GT1 klassen.
GT2: Forkert dæktryk koster dansk GT2 pole position!
Danske Lars Erik Nielsen smilede gennem lidt tårer, kun et for højt dæktryk på bagdækkene på hans spritnye Porsche 997 GT3 RSR, kostede ifølge danskeren pole i GT2 klassen. Der er ingen tvivl om, at manden med kælenavnet ”Hjulspind” har fået blod på tanden. Den nye 997 racer passer danskeren rigtigt godt. Det franske Imsa Performance Porsche team tog med Raymond Narac og Richard Lietz pole, i tiden 1.50.381.
Bare 3 tiendedele foran Lars Erik Nielsen og hans Porsche specialist Dirk Werner, i Farnbacher Racing Porschen. Hvad mere interessant er, at Ferrari i kvalifikationen har fået en sviende lussing, nu venter vi at se om de nye 997 Porscher kan holde pacet i løbet.
Den første Ferrari F430 GT finder vi på 3. pladsen i klassen, her ligger GPC Sports italiener med Fabrizio de Simone, Sergio Hernandez og Alessandro Bonetti, knapt en tiendedele efter Lars Erik Nielsen. Allan Simonsen tog sammen med Robert Bell 6. pladsen i GT2 klassen, i den røde Ferrari F430GT.
Kurt Thiim på Autodromo di Nationale Monza (Foto: Laurent-Chauveau)
Den danske Markland Racing Corvette C6 Z06, kørt i kvalifikationen af Kurt Thiim, nåede sidste pladsen, med en tid på 2.01.201, knapt 6 sekunder efter GT2 pole tiden. Elektroniske problemer har jagtet det danske team, hvorfor man egentligt er ganske godt tilfreds med den første kvalifikation, som bilen nogensinde har kørt.
Motorsporten.dk bringer en separat artikel om Lars Erik Nielsen og Markland Racings fremskridt på Autodromo di Nationale Monza: Læs danskernes kommentarer!
Løbet starter søndag klokken 13.00, og kan følges live på MotorsTV.
|
Pl. |
# |
Kl. |
Team |
Mærke |
Tid |
|
1. | 7 | LMP1 | Team Peugeot Total | Peugeot 908 Hdi FAP | 1:34.503 |
2. | 8 | LMP1 | Team Peugeot Total | Peugeot 908 Hdi FAP | 1:34.680 |
3. | 15 | LMP1 | Charouz Racing | Lola B07/17 Judd | 1:36.187 |
|
4. | 16 | LMP1 | Pescarolo Sport | Pescarolo Judd | 1:37.349 |
5. | 12 | LMP1 | Courage Competition | Courage LC70 AER | 1:37.650 |
6. | 13 | LMP1 | Courage Competition | Courage LC70 AER | 1:37.834 |
|
7. | 14 | LMP1 | Racing For Holland | Dome S101.5 Judd | 1:37.986 |
8. | 17 | LMP1 | Pescarolo Sport | Pescarolo Judd | 1:38.469 |
9 | 19 | LMP1 | Chamberlain Synergy | Lola B06/10 AER | 1:39.216 |
|
10. | 40 | LMP2 | Quifel ASM Team | Lola B05/40 AER | 1:39.271 |
11. | 32 | LMP2 | Barazi Epsilon | Zytek 07S Zytek | 1:39.481 |
12. | 25 | LMP2 | RML | MG Lola EX264 AER | 1:40.146 |
|
13. | 21 | LMP2 | Bruichladdich Radical | Radical SR9 AER | 1:40.641 |
14. | 27 | LMP2 | Horag Racing | Lola B05/40 Judd | 1:41.325 |
15. | 45 | LMP2 | Embassy Racing | Radical SR9 AER | 1:41.420 |
|
16. | 31 | LMP2 | Binnie Motorsports | Lola B05/40 Zytek | 1:41.623 |
17. | 35 | LMP2 | Saulnier Racing | Courage LC75 AER | 1:41.692 |
18. | 20 | LMP2 | Pierre Bruneau | Pilbeam MP93 Judd | 1:42.549 |
|
19. | 44 | LMP2 | Kruse Motorsport | Pescarolo Judd | 1:43.230 |
20. | 55 | GT1 | Team Oreca | Saleen S7-R | 1:45.443 |
21. | 72 | GT1 | Alphand Aventures | Corvette C6.R | 1:45.471 |
|
22. | 59 | GT1 | Team Modena | Aston Martin DBR9 | 1:45.873 |
23. | 50 | GT1 | Aston Martin Larbre | Aston Martin DBR9 | 1:46.763 |
24. | 61 | GT1 | Racing Box | Saleen 7R | 1:47.050 |
|
25. | 73 | GT1 | Alphand Aventures | Corvette C5.R | 1:47.110 |
26. | 3 | LMP1 | Scuderia Lavaggi | Lavaggi LS01 Ford | 1:47.160 |
27. | 51 | GT1 | Aston Martin Larbre | Aston Martin DBR9 | 1:49.618 |
|
28. | 76 | GT2 | Imsa Performance | Porsche 997 GT3 RSR | 1:50.381 |
29. | 90 | GT2 | Farnbacher Racing | Porsche 997 GT3 RSR | 1:50.682 |
30. | 97 | GT2 | GPC Sport | Ferrari F430 GT | 1:50.756 |
|
31. | 78 | GT2 | Scuderia Villorba | Ferrari F430 GT | 1:50.903 |
32. | 77 | GT2 | Felbermayr Proton | Porsche 997 GT3 RSR | 1:51.056 |
33. | 96 | GT2 | Virgo Motorsport | Ferrari F430 GT | 1:51.683 |
|
34. | 92 | GT2 | Thierry Perrier | Porsche 997 GT3 RSR | 1:51.932 |
35. | 81 | GT2 | Team LNT | Panoz Esperante GTLN | 1:52.241 |
36. | 95 | GT2 | James Watt Automotive | Porsche 997 GT3 RSR | 1:52.293 |
|
37. | 83 | GT2 | GPC Sport | Ferrari F430 GT | 1:52.313 |
38. | 85 | GT2 | Spyker Squadron | Spyker C8 Spyder GT2R | 1:52.730 |
39. | 82 | GT2 | Team LNT | Panoz Esperante GTLN | 1:52.869 |
|
40. | 99 | GT2 | JMB Racing | Ferrari F430 GT | 1:52.945 |
41. | 94 | GT2 | Speedy Racing Team | Spyker C8 Spyder GT2R | 1:53.508 |
42. | 88 | GT2 | Felbermayr Proton | Porsche 997 GT3 RSR | 1:53.809 |
|
43. | 98 | GT2 | Ice Pol Racing Team | Ferrari F430 GT | 1:54.328 |
44. | 84 | GT2 | Chad Peninsula Panoz | Panoz Esperante GTLN | 1:54.719 |
45. | 79 | GT2 | Felbermayr Proton | Porsche 997 GT3 RSR | 1:57.721 |
|
46. | 89 | GT2 | Markland Racing | Corvette C6 Z06 | 2:01.201 |
47. | 18 | LMP1 | Rollcentre Racing | Pescarolo Judd | |
|
Aslak Vind
Læs mere om: Kurt ThiimLars Erik Nielsen Monza15/04/07 - Monza - Le Mans Series |