Moto GP   17/04/07

Moto GP på uprøvet grund
Selvom der har været kørt MotoGP på den moderne Istanbul Park Grand Prix bane to gange tidligere, er det alligevel en helt ny opgave, der møder deltagerne i MotoGP verdensmesterskabet, når Tyrkiets Grand Prix afvikles på søndag.

Reglementet er nemlig ændret radikalt fra i fjor til i år. Motorstørrelsen er reduceret fra 990 ccm til 800 ccm og det har givet anledning til at bygge helt nye og noget anderledes motorcykler. Desuden er der sat en række begrænsninger på dækforbruget.

Årets første to Grand Prix’er blev begge afviklet på baner, hvor der var blevet testet intensivt forud for sæson-starten – på de nye motorcykler. Men i Tyrkiet har ingen testkørt efter det nye reglement, så udfordringen gælder nok så meget: Hvem er hurtigst til at tilpasse de nye regler efter den tyrkiske bane.

Det er ellers den unge italiener, Marco Melandri, der har sat sig på de forgående Grand Prix’er i Istanbul. Han har vundet dem begge – men har ikke haft helt samme tempo på i dette års første to VM-løb, så det er muligt, at han denne gang skal se sig besejret.


Valentino Rossi fører MotoGP VM på sin Fiat Yamaha og er naturligvis storfavorit til sejren i Tyrkiet på søndag.
(Foto: Scandinavian Racing Press)

Storfavorit er derfor – og som altid – den 7-dobbelte Verdensmester, Valentino Rossi, der på sin Fiat-Yamaha fører kampen om VM forud for Tyrkiets Grand Prix. Men også de to blot 21-årige kørere, der ligger på en delt 2.plads i VM-kampen, har en regulær mulighed. Det er Daniel Pedrosa fra Spanien og Casey Stoner fra Australien. Selvom de er efter Rossi, er afstanden kun 9 VM-points – en sejr giver 25.

Tyrkiets Grand Prix transmitteres som altid på Eurosport. Denne gang sendes der fra træning og kvalifikation både fredag og lørdag – og søndag er der fuld dækning af løbene i alle tre VM-kategorier.

Eurosport transmitterer fra MotoGP VM:

Fredag d. 20. April:
12:00-14:45: Kvalifikation i 125 ccm, 250 ccm og træning i MotoGP.

Lørdag d. 21. April:
12:45-14:00: Kvalifikation MotoGP.

Søndag d. 22. april:
09:45-15:00: Løb i alle tre klasser

VM-stillingen forud for Grand Prix’et:

MotoGP:
1. Valentino Rossi (ITA), Fiat Yamaha, 45 pts.
2. Dani Pedrosa (SPA), Honda,36 pts.
-. Casey Stoner (AUS), Ducati, 36 pts.

250 cc.:
1. Jorge Lorenzo (SPA), 50 pts.
2. Alex de Angelis (RSM), 33 pts.
3. Andrea Dovizioso (ITA), 27 pts.

125 cc.:
1. Gabor Talmacsi (HUN), 45 pts.
2. Hector Faubel (SPA), 41 pts.
3. Lukas Pesek (CZE), 36 pts.

Scandinavian Racing Press i samarbejde med Eurosport og Fiat Yamaha
Vivi Siiger og Søren Clauding


Læs mere om:
  • Valentino Rossi
  • Istanbul Park

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport