Clio Cup - DK   25/04/07

Bjørn er klar til sæsonstarten
Clio CupHer kort før sæsonstart i Clio Cup 2007 melder Bjørn Smedegaard Laursen sig klar. Efter Bjørns seneste træningsweekend har han grund til optimisme.

”Jeg synes faktisk, der er god fart i Clio’en” siger Bjørn, og fortsætter ”så jeg håber jeg kan fortsætte på samme niveau som jeg sluttede sidste sæson – og forventer da også at blive lidt hurtigere.” Og som Bjørn også nævner, så er det jo noget helt andet når det for alvor går løs om pointene.

I sidste sæson kæmpede Bjørn sig til en tilfredsstillende 10. plads. ”Sidste år smed jeg for mange dum-me point især i starten af sæsonen – og det kom til at koste. Så I år vil jeg prøve at være lidt mere kølig og forsøge også at få point på de mindre gode dage” siger Bjørn, med henvisning til at han i et par heats i sidste sæson lå pænt med fremme, men i forsøget på at nå helt til tops oversatsede og i stedet mistede kostbare placeringer.

Midt i al optimismen er der dog skår i glæden. ”Jeg er ufattelig skuffet over at Ring Djursland ikke længe-re er med i løbskalenderen i Clio Cup klassen. Banen er helt klart den bedste, mest udfordrende og sjo-veste at køre på. Og så er det jo min hjemmebane. Så jeg må godt nok erkende at det er en skuffelse at løbsledelsen ikke har taget Ring Djursland med. Øv!” slutter Bjørn, som dog håber på at Ring Djursland er med igen til næste år.


Læs mere om:
  • Bjørn Smedegaard Laursen
  • Jyllandsringen

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport