DTC Cup   26/06/07

Flere points til Ternvalt på Padborg Park
- med sæsonens hidtil højeste score
Det går den rigtige vej for Jesper Ternvalt. Søndag kunne han tilføje sæsonens hidtil højeste pointscore på resultatlisten.

Det blev til en weekend af den bedre slags for Jesper Ternvalt. Han er nu så småt ved at vænne sig bedre og bedre til bilen. Men det var ikke helt uden vanskeligheder at sæsonens hidtil bedste resultat blev kørt hjem.


Det var til tider temmelig våd asfalt ...
(Foto: Motorsporten.dk)

Jesper Ternvalt måtte hele møllen igennem med tidtagning og 'Last Chance' for at prøve at sikre sig så god en startposition som muligt. Men desværre for Jesper Ternvalt, så punkterede han under 'Last Chance'. Men uheldene var ikke ovre - ikke helt.


som godt kunne give bred kørsel
(Foto: Motorsporten.dk)

I det andet løb var hans dæk HELT færdige da der manglede 4 - 5 omgange, der var han virkelig ude med den brede kørestil. Men alligevel formåede Jesper Ternvalt at holde sig på omgangshøjde med de bedste. Og det er noget af det positive. Jesper Ternvalt blev ikke kørt agterud som det ofte er sket.


Det blev dog den bedste weekend hidtil i denne sæson
(Foto: Motorsporten.dk)

"Generelt gik det meget godt, men det var ærgerligt med den punktering i 'Last Chance' for der var gode muligheder for at kunne have kørt mig til en lidt bedre startplacering" - udtalte Jesper Ternvalt efter den regnvåde weekend på Padborg Park - "selv under de meget vanskelige forhold kunne jeg slutte alle tre løb på omgangshøjde med den vindende kører, samt ikke mindst holde mig fri fra alvorlige uheld."


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Jesper Ternvalt
  • JA Motorsport
  • Padborg Park
  • 24/06/07 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto