DTM   05/05/07

Racer-kører dobbeltjobber til DTM-løb
DTMChristoffer Nygaard får på søndag debut i DTM-serien. Dog ikke som kører i en af bilerne, men som tv-kommentator for TV2 Sport.

Dermed kommer den 21-årige SEAT CUP-kører til at dobbelt-jobbe, for naturligvis sidder han også bag rattet i sin SEAT LEON Supercopa med startnummer 3.

- Jeg glæder mig utrolig meget til at prøve også at være kommentator, siger Christoffer Nygaard.

Dette job sidder han klar til, når starten på DTM-løbet på Oschersleben går klokken 14.00 på søndag den 6. maj. Løbet bliver dog desværre uden Tom Kristensen, da han ikke er meldt klar efter det voldsomme uheld i første afdeling af DTM på Hockenheim for fjorten dage siden.

SEAT CUP køres parallelt med DTM, og denne weekend er der test fredag den 4. maj klokken 12.15 og kvalifikation lørdag den 5. maj klokken 11.25 for SEAT CUP. Første løb afvikles lørdag klokken 16.30, mens andet løb køres søndag klokken 10.00.

Christoffer Nygaard håber på bedre resultater i denne weekend, for i første løbsweekend kostede tekniske problemer dyrt.

- Ja, det var ærgerligt, for jeg havde farten, siger Christoffer Nygaard. Han kørte på de hurtigste mellemtider, inden problemer med bilens bærearme tvang ham til at udgå.

STÆRK
Torben Sørensen

K.D.


Læs mere om:
  • Christoffer Nygaard
  • 06/05/07 - Oschersleben - DTM

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk