Advan Cup   07/05/07

Hoff havde en uheldig weekend
Efter en hård optakt til denne sæson, var René Hoff hurtig under den første fri træning, hvor han satte næstbedste tid - 1:20,478, kun 0,640 sekund efter Kim Lund Johansen, så der var lagt op til det helt store.

Det meget imponerende her er, at Hoff kørte hele weekenden med 2 brugte bagdæk fra sidste sæson, kun fordækkene var nye.


(Foto: Motorsporten.dk)

Under kvalifikationen var Hoff igen med helt fremme med tiden 1:21,205, hvilket var 0,596 sekund efter Kim Lund, så alt i alt var der lagt op til det helt store til årets første heat.

1. Heat blev fra start en god oplevelse for Hoff, og han havde en sikker 2. plads frem til 6. omgang hvor han fik en teknisk defekt, og måtte udgå af løbet.

Det betød at man hos team Sally Racing måtte gennemgå bilen for at finde fejlen og det lykkedes.

Søndag blev heat 2 kørt umiddelbart efter DTC's tidtagning. René Hoff startede langt nede i feltet, og på grund af tumult i feltet tabte han yderligere et par pladser under starten, men efter at have sundet sig et par omgange var Hoff igen på fremmarch, og han endte løbet på en flot 11. plads ud af de 31 kørere der var tilmeldt klassen denne weekend.


(Foto: Motorsporten.dk)

Det var ikke helt det Hoff havde håbet på at få med hjem fra Jyllandsringen efter den fri træning og kvalifikationen, men Hoff har dog ikke tabt modet.
Efter weekendens løb i Advan Cup’en er Hoff på en samlet 14. plads med 7 point.

Næsten gang Hoff skal på banen er ved Copenhagen Racing Grand Prix på Sturup Raceway den sidste weekend i denne måned.

Vejgaard


Læs mere om:
  • René Hoff
  • Sally Racing
  • Jyllandsringen
  • 06/05/07 - Jyllandsringen - Advan Cup

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport