Man siger at det skal være skidt før det bliver godt. Det er noget der præger Toyota teamet, men hvor længe kan det blive ved med at gå skidt? Holdbarheden på Toyota bilerne er normalt god, men det gik helt galt i Spaniens GP, hvor begge biler udgik. Eneste trøst var at Jarno Trulli kørte særdeles hurtigt i kvalifikationen. Men forude venter der en helt anden type Grand Prix. Én type som der kommer flere af – startende i næste sæson.
I ugen efter Spaniens Grand Prix har Toyota testet på Paul Ricard banen i Frankrig. Banen kan laves om i et utal af forskellige konfigurationer, og her har man fundet en der næsten matcher gaderne i Monaco. Teamet har testet med andre vinger både for og bag samt de compounds dæk som man skal anvende i Monaco.
Det er sådan man helst vil vise sig, men hvornår gør man dét? (Foto: Toyota)
Kørerne ser frem til Grand Prixet udmærket klar over at det bliver en stor udfordring. Man mangler resultater, og så er der det med fysikken. De mange accelerationer og decelerationer gør det til lidt af en opgave. Svingene er heller ikke de nemmeste i verden. Men det er ens for alle, så som sædvanlig bliver det en afgørende faktor at få så god en kvalifikation som muligt. Da det er sæsonens femte Grand Prix betyder det nye motorer. Den største belastning kommer dog på bremser og gearkasser, men også her er man forberedte. Men der er meget at holde øje med. Man er á point med Williams teamet der benytter samme motor, og det ligger skjult i kortene at man selvfølgelig skal være bedre end teamet med ”kundemotoren”.
Dons
Læs mere om: Jarno TrulliPanasonic Toyota RacingMonte Carlo27/05/07 - Monte Carlo - Formel 1 - FIA F1 |