F1800   07/06/07

Danske talenter mod Nordeuropas bedste
Bilzonen Autobild Juniløbet er tredje runde for nordisk Formel Ford-mesterskab
Der om ikke dømt landskampstemning, men noget der næsten ligner, når en stribe af Nordeuropas største talenter indenfor den internationale Formel Ford-klasse i weekenden sætter hinanden stævne på FDM Jyllandsringen. Bilzonen Autobild Juniløbet tæller nemlig ikke bare som en afdeling af Danmarksmesterskabet i klassen, men er også den tredje af i alt syv runder i North European Zone Championship.

Mere end 20 unge og håbefulde racerkørere stiller til start i to løb i weekenden, og indtil videre er det lykkedes de danske kørere at repræsentere de rød-hvide farver på bedste vis. Marco L. Sørensen, Svenstrup, har været med i alle årets hidtil kørte løb, og med top 5-placeringer i dem alle sammen er nordjyden den bedst placerede dansker på en sammenlagt tredjeplads. Også Ronni Jensen, Næstved, har været med i alle årets løb i North European Zone Championship, og selv om han blot indtager en generel sjetteplads, så virker det som om, at sydsjællænderen endnu ikke har vist helt store potentiale endnu.


Danske Formel Ford-kørere – som her Ronni Jensen (60), Kim Mortensen (62), Søren Zylauv (44) og Vibe Smed (53) – skal i weekenden kæmpe mod Nordeuropas bedste.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Den tidligere rallycross-Danmarksmester fik nemlig en flot afslutning på sin debutsæson i 2006, da han vandt de to sidste løb, der blev kørt på FDM Jyllandsringen. Ronni Jensen er dermed mere end velkendt på racerbanen i det midtjyske højland, og hans chancer for ikke bare at blive bedst blandt danskerne i weekenden, men også bedst i det hele taget, synes derfor gode.

En kører, der dog må forventes at kunne gøre ham rangen stridig, er Christian Markussen, Ishøj. Den 21-årige tømrer skrev sig nemlig ind i dansk motorsports historie, da han i slutningen af maj vandt NEZ-løbet på Sturup Raceway. Hans placering i rekordbøgerne skyldtes dog ikke hans personlige resultat, men det faktum, at han sad bag rattet af den danskbyggede Aquila FZ1, som dermed sikrede Danmark den første sejr på internationalt plan.

Da weekendens løb køres på FDM Jyllandsringen, der om noget er Danmarks nationalstadion indenfor den firhjulede motorsport, er det et sted, hvor de danske kørere har stor erfaring og rutine. Det gælder ikke mindst Tommy Nygaard, Ikast. Uldjyden – der med sine bare 25 år regnes som lidt af en veteran i Formel Ford – er den kører i feltet, der har tilbagelagt flest omgange på FDM Jyllandsringen, og hvis han kan få sat en stopper for den uheldsrække, som hidtil har plaget ham i år, så er han også et godt bud på et dansk topresultat.

Stillingen i Danmarksmesterskabet for Formel Ford:
Pl.KørerHjembyMærkePoint
1.Marco L. SørensenSvenstrupVan Diemen67
2.Christian MarkussenIshøjAquila62
3.Ronni JensenNæstvedVan Diemen61
4.Kim MortensenVemmelevVan Diemen58
5.Søren ZylauvHolstedMygale46
6.Johan JokinenFrederiksbergVan Diemen38
7.Johan KarlssonSverigeVan Diemen36
8.Mikkel C. JohansenSorøVan Diemen31
9.Vibe SmedFrederiksbergAquila30
10.Niels Ejnar RytterTirstrupVan Diemen25
11.Mirza LovicSøndersøVan Diemen20
12.Tommy NygaardIkastVan Diemen1

Stillingen i North European Zone Championship:
Pl.KørerHjemby/landMærkePoint
1.Mika VähämäkiFinlandMygale51
2.Miika HirsimäkiFinlandVan Diemen42
3.Marco L. SørensenSvenstrupVan Diemen34
4.Sami IsohellaFinlandVan Diemen28
Christian MarkussenIshøjAquila28
6.Ronni JensenNæstvedVan Diemen20
7.Aki SandbergFinlandVan Diemen19
8.Johan JokinenFrederiksbergVan Diemen18
Johan KarlssonSverigeVan Diemen18
10.Kim MortensenVemmelevVan Diemen11
Søren ZylauvHolstedMygale11
12.Jukka HonkavuoriFinlandVan Diemen9
13.Antti KorolainenFinlandVan Diemen8
14.Johnny ÖbergSverigeVan Diemen6
Marko VähämäkiFinlandVan Diemen6
Antti BuriFinlandVan Diemen6
17.Vibe SmedFrederiksbergAquila4
Miikka MäkeläFinlandVan Diemen4
Tom SandbergFinlandVan Diemen4
20.Mikkel C. JohansenSorøVan Diemen3
21.Milton LundströmSverigeVan Diemen1

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 10/06/07 - Jyllandsringen - F1800

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto