Polo Cup - DK   08/06/07

Christoffer Nygaard kører med i Polo Cup
Christoffer Nygaard kører i denne weekend med i den danske Polo Cup på Jyllands Ringen. Aftalen kom i stand torsdag, og den giver den unge kører debut på dansk grund bane-løb.

- Det giver mig en virkelig god mulighed for at træne, fortæller Christoffer Nygaard.

Den Polo, som man bruger i den danske Polo Cup har nemlig flere fælles egenskaber med den SEAT LEON Supercopa, som Christoffer Nygaard kører i til daglig på de tyske baner.

Dels er den forhjulstrukket, dels har den turbo, forklarer den unge kører.

- Det handler jo om at få så meget træning som muligt, og her er der den bedst tænkelige træning i et godt felt med den danske elite, siger Christoffer Nygaard.

Christoffer Nygaard har de seneste sæsoner kørt Polo Cup i Tyskland, og hans erfaring her fra kan vise sig værdifuld i weekendens løb. Men bilerne i den danske Polo Cup er dog anderledes, end den Christoffer Nygaard kørte i Tyskland.


Christoffer Nygaard i Polo ved Polo Cup i Tyskland 2006.
(Foto: Stærk - Torben Sørensen)

- Jeg håber, jeg kan få vist flaget. Jeg har aldrig tidligere kørt banesport her hjemme, så det bliver spændende, siger Christoffer Nygaard.

Lørdag står den på træning og kvalifikation, mens løbet køres søndag.

Stærk
Torben Sørensen


Læs mere om:
  • Christoffer Nygaard
  • Jyllandsringen
  • 10/06/07 - Jyllandsringen - Polo Cup - DK

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto